Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Kaotiske forhold omkring de hurtige coronatests - nu må regeringen tage ansvar, lyder benhård opfordring
atematisk epidemiolog Viggo Andreasen forklarer, hvilke misforståelser der er ved de daglige smittetal.
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Vi danskerne skal gå test-amok og lade os teste for coronavirus igen og igen.
Så klart er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Derfor har hun udpeget en af sine mest betroede medarbejdere i form af justitsminister Nick Hækkerup til testgeneral med ansvar for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Men det kører ikke rigtig for Kvik-Nick.
Nick Hækkerup har ansvaret for den danske teststrategi - og det kører ikke rigtigt. Foto: Jonas Olufson
Der er nemlig enorme problemer med især de hurtigtests, som skal sikre, at danskerne hurtigt kan få afklaret, om de er syge med covid-19.
- Det sejler her og nu, konstaterer Liselott Blixt, Dansk Folkepartis sundhedsordfører.
Sådan sejler det
- Lange køer: I København var der efter 1. februar kun ét lyntestcenter tilbage. Det skabte i weekenden alenlange køer, hvor københavnere måtte vente i timesvis i februarkulden for at blive testet.
- Parken tur/retur: Lyntestcenteret i Parken blev lukket 31. januar, men åbner igen onsdag. Det sker, fordi regionerne har bedt om, at lyntestkapaciteten i København hurtigst muligt bliver øget igen.
- Bornholm uden lyntests: Falcks faste lyntestcenter på Bornholm lukkede, og bornholmerne blev efterladt uden et fast lyntestcenter. Det blev problematisk, da bornholmerne fra i fredags skulle fremvise negative testresultater for at komme med Ystad-færgen.
- Dårlig oplæring: ... og dårlig hygiejne. Katastrofale kombinationer i et testcenter, men ikke desto mindre kunne Politiken berette, at 18-årige havde ansvaret for oplære andre unge i at næsepode. Det betød blandt andet, at der blev set stort på skift af handsker, afspritning og opbevaring af smittefarligt affald.
- Nick skældte kommuner ud: I januar revsede justitsministeren kommunerne for ikke at udnytte den lyntestkapacitet, der var til rådighed. Kommunernes svar? Hvordan booker vi? Og hvem må overhovedet få de udskældte og usikre lyntests?
- Der er dælme nogen, som bliver nødt til at tage et ansvar. Der skal ske en ordentlig koordinering, så uanset hvor du bor i Danmark, så kan du komme nemt til en test, siger hun.
Annonce:
Dårligt forløb Mette Frederiksen er heller ikke tilfreds med udsigten til lange testkøer og landsdele uden mulighed for at blive testet.
Hun erkender ifølge Ritzau i forbindelse med et skolebesøg mandag, at forløbet omkring en ny udlicitering af tests er forløbet dårligt.
Derfor henviser hun nu til den bedre organiserede PCR-test - den, hvor man får en pind i halsen og svar inden for 48 timer - hvis man har mistanke om smitte.
Viggo Andreasen er forsker i spredning af infektionssygdomme på Roskilde Universitet. Han påpeger, at det er meget heldigt, at lyntestsystemet bryder sammen på et tidspunkt, hvor smitten herhjemme er lav. Det er nemlig fuldstændigt afgørende for genåbningen, at der kommer styr på lyntestene.
Lyntests er altafgørende - Det er en forudsætning for, at vi kan håbe på at lukke lidt mere op, at lyntestene kommer på plads, forklarer Viggo Andreasen. Det skyldes, at coronavarianten B117 fortsat er i vækst.
Annonce:
- Vi skal bruge 100.000 test om dagen. Jeg ser dét som en forudsætning for, at vi kan lukke ret meget mere op. Og selv med dét klaret ser jeg ikke, at man kan holde konfirmationer om en måned, siger han.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed under Nick Hækkerup har udlagt testopgaven til regioner og kommuner. De har hyret private aktører til at udføre opgaven.
Vil tage dialog med regioner og kommuner
'Det har været tydeligt for enhver, at udbuddet af hurtigtest ikke har været tilfredsstillende i den forgange uge. Derfor mener jeg, at regionerne har truffet det eneste rigtige valg ved hurtigt at opsige kontrakten med SOS,' lyder det fra Nick Hækkerup i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.
'På den korte bane kan jeg forstå, at man fra regionernes side nu har lavet midlertidig aftale med Falck, der har lovet at varetage store dele af den drift, som SOS har skullet stå for, mens SOS suppleret af Copenhagen Medical kan koncentrere deres kapacitet til hovedstadsområdet, som de skal stå for. '
'Jeg hører fra regionerne, at man har en klar forventning om, at der vil være hurtigtest tilgængelige i hele landet inden for de kommende dage, selv om situationen på ingen måder er ideel.'
'På den lidt længere bane vil staten nu tage en dialog med regionerne og kommunerne for at finde ud af, hvordan opgaven med at lynteste borgere bedst muligt udbydes fremadrettet,' slutter Nick Hækkerup i mailen til Ekstra Bladet.
Udbud har skabt kaos
Årsagen til kaos omkring lyntests skyldtes i høj grad, at en ny privat aktør har overtaget opgaven i flere regioner.
SOS International vandt 1. februar over Falck, da opgaven med at lynteste danskerne blev sendt i offentligt udbud.
Derfor overtog SOS International - sammen med Medicals Nordic - opgaven pr. 1. februar, og Falck måtte lukke deres testcentre.
Det har blandt andet betydet, at der er kommet færre teststeder landet over. I weekenden resulterede det eksempelvis i alenlange køer i København.
I dokumenterne for udbuddet fremgår det, at de private aktører kan tjene op til en milliard danske kroner på opgaven med at lynteste danskerne.