Det skete bag glasdøren: Løkke og Pape spiller kylling

Det var hårdt mod hårdt mellem statsministeren og De Konservatives leder, da blå blok mødtes i Statsministeriet i aftes

Ekstra Bladet havde tidligere i dag vores politiske redaktør Steen Larsen i studiet. Hør mere om sagen her

Hvem blinker først?

Statsminister Lars Løkke (V) og De Konservatives formand Søren Pape har lige nu gang i en politisk stirrekonkurrence for at se, hvem der blinker først.

De to partiformænd sad med Kristian Thulesen Dahl (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) til møde i Statsministeriet i aftes, efter at De Konservative havde udtryk mistillid til miljøminister Eva Kjer Hansen (V) på grund af den såkaldte gylle-sag.

Flere centrale kilder siger til Ekstra Bladet, at der blev sat 'hårdt mod hårdt' på mødet, hvor Løkke og Pape stod stejlt på hver sit.

Søren Pape var manden i centrum i aftes efter hans parti gjorde det klart, at de har mistet tilliden til Eva Kjer Hansen. (Foto: Jonas Olufson) Dansk politik - 24. feb. 2016 - kl. 07:13 Kæmpe drama i aftes: Få overblikket her

Løkke oplyste lederne i blå blok, at miljøminister Eva Kjer Hansen (V) kunne blive siddende som minister, så længe der ikke var et mistillidsvotum. Og kom der det, så ville regeringen vælte.

Der var ingen tegn på forhandling om ekstra grønne tiltag i forhold til blå bloks aftalte landbrugspakke, som De Konservative ellers har krævet, oplyser kilderne til Ekstra Bladet.

Løkke havde derimod bedt miljøministeren om at møde på job, som om intet var hændt.

Se også: Aviser undrer sig over pludselig regeringskrise

Et mistillidsvotum skal stemmes igennem af et flertal i Folketinget, og De Konservative skulle derfor gå hele vejen, hvis de ville af med miljøministeren.

Løkke blev bakket op af DF og LA, men på den anden side stod Søren Pape lige så stejlt på sit. Han havde ikke tillid til Eva Kjer Hansen, som han derfor ikke mente kunne fortsætte, lød det på mødet.

Sammen melding havde Pape givet til journalisterne på Christiansborg kun en time før på et pressemøde, og den melding kom ud af det blå for de andre i blå blok.

Kristian Thulesen Dahl (Foto: Tobias Nørgaard Pedersen) Dansk politik - 23. feb. 2016 - kl. 23:56 DF og LA langer ud efter Pape: Underligt forløb

De blå partiledere havde også holdt et møde kl 11 tidligere på dagen, hvor De Konservative intet havde sagt om Eva Kjer Hansen.

Samtidig havde De Konservatives landbrugsordfører Rasmus Jarlov sendt en mail til sine kolleger i de andre blå partier, om at hele gyllesagen kunne reddes med ekstra grønne tiltag.

Søren Pape Poulsen får tørt på af sin partifælle, borgmester Knud Kristensen (K). Foto: Jonas Olufson) Dansk politik - 23. feb. 2016 - kl. 22:45 K-borgmester: Dybt pinligt at vælte Eva Kjer Hansen

Derimod behøvede Eva Kjer Hansen ifølge Jarlov ikke at erkende misledende informationer til Folketinget, som ellers havde været sagen kerne.

Forhandlingerne om de grønne tiltag var stadig i gang ifølge Jarlov, og derfor kom meldingen ud på aftenen, som et chok i blå blok.

Se også: Engell om det politiske drama: Det kan ske i dag

Alligevel valgte Lars Løkke at puste sig op og konfrontere Søren Pape, som ikke gav efter for presset.

Derfor kunne de stridende parter i blå blok hurtigt konstatere, at der ikke var så meget at snakke om, og Søren Pape smutte ud til rullende kameraer under mødet.

Her udlagde han De Konservatives synspunkt, mens resten af blå bloks ledere kunne se med på diverse tv-kanaler i Statsministeriet.

Søren Pape vendte tilbage til Løkke og co. og kort efter var det så Simon Emil Ammitzbøll og Kristian Thulesen Dahls tur til at forlade Statsministeriet. De kunne ikke se, hvad de skulle på mødet, og derfor gik de.

Foto: Philip Davali. Dansk politik - 24. feb. 2016 - kl. 09:02 LA ser muligt valg i dag: Samuelsen skynder sig hjem

Til sidst sad altså kun Søren Pape og Lars Løkke, og da Pape senere kom ud, så han helt mørbanket ud. Han holdt dog fast i, at tilliden til Eva Kjer var væk, hvilket han også gør her til morgen.

Se også: Pape står fast: Eva Kjer Hansen må gå af som minister

Oppositionen har også udtrykt mistillid til Eva Kjer, og når et flertal har mistillid til en minister, så udskifter den siddende statsminister normalt blot ministeren. Så kan regeringen komme videre, selvom der efterfølgende er skår, som skal klinkes.

Det er set før med for eksempel Morten Bødskov (S) eller Lars Barfod, at de som henholdsvis justitsminister og fødevareminister blev fyret, fordi et støtteparti havde mistet tilliden.

Men i aftes ville Lars Løkke ikke fyre sin miljøminister, og derfor venter offentligheden nu på, hvad der skal ske i det, som Liberal Alliance kalder en krise i det borgerlige Danmark.

Se også: Aviser undrer sig over pludselig regeringskrise

Derfor er Eva Kjer Hansen også mødt på arbejde i Miljøministeriet i dag, selvom hun måske er centrum for en afstemning om et mistillidsvotum senere i Folketingssalen.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere