DF: 10 år på kontanthjælp, så er det ud

Dansk Folkeparti er klar til at smide udlændinge på porten, hvis de har været på offentlige ydelser i ti år. Uanset om de har begået kriminalitet

Alt imens Socialdemokratiet er kommet i modvind for at ville arbejde for en skarpere udlændingepolitik med krav om, at flere kommer i arbejde, skærper Dansk Folkepari nu retorikken yderligere: Har en udlænding ikke bidraget til det danske samfund i ti år, skal deres opholdstilladelse rives i stykker, og de skal sparkes ud af landet:

– Vi vil gerne have, at man kan gå ind og lave en vurdering, hvor man siger: Du har fået lov at være i Danmark, men du har ikke bidraget i mange år, og nu må vore veje skilles, og vi inddrager derfor din opholdstilladelse, og så er det ud af landet. Sådan at man kan udvise folk, der har været på offentlig forsørgelse i ti år. Uafhængigt at, om de har begået kriminalitet, siger Martin Henriksen (DF), integrationsordfører.

Forslaget kommet på dagen, hvor sagen om Levakovic-familien for anden gang har trukket justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd:

Først som beskæftigelsesminister og nu som justitsminister må hun forholde sig til familien Levakovic og Daabas-familien fra Vollsmose, der nærmest er blevet et symbol på alt det, der ifølge kritikerne er galt med udlændingepolitikken.

Dansk Folkeparti vil lukke op for, at udlændinge, der har været på offentlig forsørgelse i ti år, smides ud, hvis de ikke har bidraget.

– Vi vil gerne have, at man kan gå ind og lave en vurdering, hvor man siger: Du har fået lov at være i Danmark, men du har ikke bidraget i mange år, og nu må vore veje skilles, og vi inddrager derfor din opholdstilladelse, og så er det ud af landet. Sådan at man kan udvise folk, der har været på offentlig forsørgelse i ti år. Uafhængigt at, om de har begået kriminalitet, siger Martin Henriksen (DF), integrationsordfører.

Internationale regler

Ekstra Bladet har spurgt justitsministeren, hvad hun siger til det:

– Der er både EU-regler og internationale forpligtelser, som sætter nogle bestemte regler for, hvad man kan og ikke kan, og det skal vi som minimum have belyst, før man kan svare på spørgsmålet, siger Mette Frederiksen.

– Nu henviser du til internationale konventioner, men har du tænkte dig at undersøge, om det er muligt at sende dem hjem?

– Det er da klart, at hvis det er rigtigt, at man i Belgien (som Dansk Folkeparti påstår, red.) har brugt nogle EU-regler på en anden måde end i Danmark, vil jeg selvfølgelig undersøge, om det er noget, som vi kan blive klogere på og måske bruge i Danmark.

– Så du vil arbejde på at få dem smidt ud?

– Nej, det jeg har sagt til Folketinget er, at jeg gerne vil undersøge, hvordan man bruger EU-reglerne i Belgien. Om der er noget der, som vi kan blive klogere på i Danmark.

– Du siger, at det ikke er rimeligt, som de her familier opfører sig. Hvad mener du med det?

– Vi kan se, at der er nogle udlændinge i Danmark, som ikke alene modtager offentlig overførselsindkomst, og som samtidig begår alvorlig kriminalitet og gør det igen og igen. Det synes jeg, er et grundlæggende brud på samfundskontrakten mellem en udlænding og Danmark.

– Hvad vil du gøre ved det?

– For det første er der helt banalt en social beskæftigelsesindsat for at få folk i arbejde i stedet for, at folk modtager offentlige ydelser. Og så er vi hele tiden opmærksom på, om vi kan få udsendt flere kriminelle udlændinge, og det går heldigvis den rigtige retning.

– Gimi Levakovic har tilbudt, at han godt vil gå i forhandling, modtage en betaling og så forsvinde fra Danmark. Hvad siger du til det?

– Det tror jeg, at det jeg vil overlade til den kommune, hvor de bor.

– Du var også i samråd i 2012, hvor du var beskæftigelsesminister. Mens du har været i regering, har de fortsat med at lave kriminalitet. Hvordan kan det være?

– Det er desværre sådan, at ligegyldigt hvor mange gange, jeg siger, at man skal lade være med at begå kriminalitet, er der stadigvæk nogle, som gør det.

Gimi Levakovic  har en plan til, hvordan han får et arbejde. Læs hele interviewet med ham i papirudgaven af Ekstra Bladet onsdag

274 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere