Annonce:
Annonce:

DF-afhopper Rikke Karlsson afslører fortrolige mails: Tulle overhørte alle mine advarsler

Den tidligere DFer er forarget over, at Thulesen Dahl skubber ansvaret for Meld-skandalen fra sig

'Jeg kan aflyse mine møder onsdag, så vi kan mødes. Det er meget vigtigt for mig, at jeg er sikker på, at du har forstået sagens sammenhæng rigtig'. Sådan tiggede Rikke Karlsson sin daværende formand, før Meld-skandalen brød ud sidste år. Foto: Jens Henrik Daugaard / Foto: Bjørn Marcus Trappaud
'Jeg kan aflyse mine møder onsdag, så vi kan mødes. Det er meget vigtigt for mig, at jeg er sikker på, at du har forstået sagens sammenhæng rigtig'. Sådan tiggede Rikke Karlsson sin daværende formand, før Meld-skandalen brød ud sidste år. Foto: Jens Henrik Daugaard / Foto: Bjørn Marcus Trappaud
Annonce:
Følg Politik

DOKUMENTATION: Læs advarslerne fra Rikke Karlsson i bunden af artiklen.

Medlem af Europa-Parlamentet Rikke Karlsson fremlægger nu de fortrolige e-mails og sms’er med advarsler og anmodninger om et møde, som hun sendte til Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl før skandalen om Morten Messerchmidts to ’fonde’ Meld og Feld kom frem sidste år.

Det gør hun efter, at Kristian Thulesen Dahl så sent som tirsdag aften på tv fastslog, at han ikke havde haft nogen anelse om, at EU-penge kunne være blevet brugt i strid med reglerne i Messerschmidts ’fonde’. 

Annonce:

- Jeg har indtil nu valgt at holde detaljerne om vores advarsler og henvendelser til Kristian Thulesen Dahl for mig selv. Men det er uordentligt og ubehageligt at se på, hvordan man nu skubber det hele over på Morten Messerschmidt. Selvfølgelig har Morten et ansvar. Men Kristian havde som øverste leder i flere måneder fået henvendelser om, at noget var galt. Derfor vælger jeg at lægge mine advarsler frem nu, siger Rikke Karlsson.

Thulesen Dahl ville ikke mødes
Rikke Karlssons mails og sms’er til DF-lederen viser, at hun sammen med EP-medlem Jørn Dohrmann (DF) i mere end tre måneder, før sagen kom frem sidste år, forsøgte at advare DF’s øverste leder om mulige uregelmæssigheder i Meld og Feld. Men Thulesen Dahl ønskede ikke at høre på hverken Rikke Karlsson eller Jørn Dohrmann.

Efter Ekstra Bladets afsløringer siden sidste søndag har DF-toppen meldt ud, at man betaler yderligere op mod 500.000 kroner tilbage til EU-kassen. Derfor gik Kristian Thulesen Dahl tirsdag aften på TV2, hvor han dog afviste at have hørt nogle advarselsklokker bimle. 

Annonce:

- Vi har haft en forventning om, at det, der er foregået fra Europa-Parlamentet og Bruxelles, er foregået efter reglerne. Jeg har lagt til grund, at det, der er foregået, er foregået indenfor reglerne. Det er der nu skabt tvivl om, sagde Thulesen Dahl på TV2 tirsdag.

Er først vågnet nu
I sig selv en lidt overraskende udmelding, når man ser den lange række af afsløringer, som blandt andre Ekstra Bladet har kunnet bringe det seneste år. Så sent som i foråret rejste Europa-Parlamentet et tilbagebetalingskrav på tre millioner kroner mod Meld og Feld. Heraf betalte DF de 1,6 millioner kroner.

Men allerede 7. juli 2015 – altså tre måneder før skandalerne begyndte at rulle i offentligheden - skrev Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann en sms til DF-lederen, hvor de tryglede ham om et fortroligt møde om forholdene i Messerschmidts ’fonde’.

’Vi kører meget gerne til Thyregod, men det kunne også være i forbindelse med sommergruppemødet. Vi vil meget gerne begge, at det kan foregå i fortrolighed’ skriver de to parlamentsmedlemmer.

Annonce:

Men det ønskede Kristian Thulesen Dahl ikke. I sommeren 2015 var Europa-Parlamentets Generalsekretariat allerede i skriftlig dialog med Morten Messerschmidt om et tilbagebetalingskrav mod Meld og Feld i millionklassen. Så de to DF'eres bekymringer var altså fuldstændig berettigede.

Karlsson blev bange
- Jeg var jo bange. Jeg forsøgte at være ansvarlig overfor vælgerne. Vi var blevet bedt om at skrive under på blanke papirer, og Jørn Dohrmann skulle skrive under på franske dokumenter, som han ikke kunne forstå.

- Jeg gik derfor til Kristian Thulesen Dahl og blandede ikke min onkel (Søren Espersen, red.) ind i det. Jeg tryglede jo nærmest Kristian om at lytte. Så jeg er dybt skuffet. Dansk Folkepartis ledelse svigtede os, siger Rikke Karlsson som altså 13. oktober sidste år smækkede med døren til Dansk Folkeparti og satte lavinen i gang.

Men forinden havde hun altså forsøgt at råbe sin partileder op. Så sent som den 10. oktober via sms og lang redegørelse i en email - og derefter en kort samtale, hvor Thulesen Dahl lovede at læse redegørelse og vende tilbage, hvilket han ikke gjorde.

Annonce:

I den udførlige mail, der var spækket med detaljer, skriver Rikke Karlsson til sidst:

'Jeg kan aflyse mine møder onsdag, så vi kan mødes. Det er meget vigtigt for mig, at jeg er sikker på, at du har forstået sagens sammenhæng rigtig. Jeg har brug for, at du kan tage det fulde ansvar for dette regnskab eller får undersøgt, om du kan, så jeg er sikker på, at der bliver handlet rigtigt i denne sag.

'Jeg vil indtrængende bede dig om ikke at drøfte dette med Morten, før du har haft lejlighed til at se alle dokumenter igennem. Så er det selvfølgelig fuldt ud op til dig, at beslutte hvad du ønsker at foretage dig i sagen. Kh Rikke'

DOKUMENTATION: Læs advarslerne fra Rikke Karlsson i bunden af artiklen (under grafik)

 

Annonce:

Tre lange måneder
- Jeg ville ikke længere tage ansvaret for, hvad der foregik i Meld og Feld. Jeg ville ikke være med til at blåstemple noget, som jeg ikke kunne få indsigt i. Derfor prøvede vi forgæves i tre måneder at få Kristian Thulesen Dahl i tale. Jørn Dohrmann og jeg har utallige gange snakket om, at han ikke reagerede på vores henvendelser. Vi sad tilbage med en følelse af, at partitoppen ikke ville høre om det, forklarer Rikke Karlsson til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Man har et skærpet ansvar som øverste leder, når man som i det her tilfælde bliver advaret af to EU-parlamentarikere om, at de har mistanke om, at noget ikke foregår efter reglerne. Så bør man reagere.

- Så I forsøgte at advare Kristian Thulesen Dahl i mere end tre måneder?

- Ja. Vi har prøvet at få et møde om Meld og Feld. Jeg frygtede, at det ville gå galt. Jeg har også skrevet til Morten Messerschmidt, at jeg ikke havde tillid til ham – og satte hele DF-ledelsen cc på mailen. Hvorfor ville Kristian Thulesen Dahl ikke engang høre på, hvad Jørn Dohrmann og jeg havde at sige om det som foregik i Meld og Feld.

Annonce:

- Man gjorde sig ikke engang umage. Han kunne også have sendt Peter Skaarup eller Steen Thomsen (DF’s organisationskonsulent, red.).  Jeg var loyal overfor Dansk Folkeparti – og de gjorde ikke andet end at sige; ’dig gider vi ikke engang høre på’. Derfor besluttede jeg til sidst at melde mig ud. Hvis jeg bare var blevet og holdt min kæft, så havde jeg været lige så slem som alle andre, og det ville jeg ikke.

- Men både Thulesen Dahl og Peter Skaarup, siger jo i dag, at de ikke havde nogen grund til at tro, at tingene ikke foregik efter reglerne i Meld og Feld?

- Det er muligt. Men det er jo fordi, de har siddet som de tre aber, der holder sig for ører, øjne og mund. De har nok ret, når de siger, at de ikke vidste noget om det. Men det var jo fordi, de ikke ville tage telefonen eller mødes. De ville ikke høre på os. Derfor kan man sige; Det er meget muligt, at I ikke vidste det. Men der har altså været nogen, som virkelig har forsøgt at advare.

- Ingen kan vel i dag være i tvivl om, at Morten Messerschmidt har et ansvar. Men hvorfor ligefrem lægge dine advarsler til Kristian Thulesen Dahl frem i offentligheden?

Annonce:

- Fordi det er uretfærdigt, det som foregår. Jeg bliver nødt til at vende tilbage til Dansk Folkepartis øverste ledelse og sige; Kristian, du havde alle muligheder for at komme til bunds i det her. Jeg gav ham jo alle muligheder for at ordne det internt. Jeg foreslog, at han kunne sætte en uvildig revision til at kigge på det. Som øverste leder har man da et ansvar for at tage henvendelser fra to af sine medlemmer i Europa-Parlamentet alvorligt.

- Så jeg bliver ked af, at se Kristian Thulesen Dahl nu siger, at DF-toppen slet ikke var klar over, at reglerne blev overtrådt. Fair nok, reglerne er meget svære, men han kunne jo have lyttet til Jørn Dohrmann og jeg, som var bekymrede.

- Så den situation partiet står i nu  – og med de dårligste meningsmålinger i årevis – har Kristian Thulesen Dahl et stort ansvar for?

Annonce:

- Ja, det synes jeg, at han har. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ved om Kristian Thulesen Dahl har vidst, hvad der foregik i Meld og Feld. Men som leder af et parti kan man ikke bare stikke fingrene i ørerne, når man modtager advarsler om, at noget kan være helt galt. Jeg er rystet og synes, at det er usmageligt at se, at partiets øverste leder gør Morten til den helt store bandit uden at erkende sit eget ansvar. Når man nu gang på gang har fået advarsler fra mig om, at jeg var dybt bekymret over, hvad der foregik i Bruxelles med Meld og Feld, siger Rikke Karlsson.

***

DOKUMENTATION

Rikke Karlssons 1. mail:
(Du kan åbne dokumentet og se kommentarer til udvalgte dele af det - på mobil: tryk dokumentet op i fuld størrelse)

 

 

Rikke Karlssons 2. mail:
(på mobil: tryk dokumentet op i fuld størrelse)

 

Ekstra Bladet har endnu ikke haft held til at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, men forsøger fortsat.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: