DF-bagland dumper Tulles 'kaffemøder'

Dansk Folkeparti i København har ikke brug for flere 'kaffemøder' med Thulesen Dahl, skriver de i en intern mail

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl er glad for kaffe.

DF-formanden har for vane at invitere politiske modstandere til 'kander med kaffe'.

Og da han skulle vakle videre efter sommeren valg-knockout, så skete det med 'kaffemøder' med partiets bagland. Meningen var at lytte mere.

Men det er ikke længere nok. Ikke for partiets største lokalforening, DF København, i hvert fald.

Det fremgår af en mail sendt direkte til Tulle selv, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Ked af det

Københavnerne lægger sig i slipstrømmen på lokalforeningerne i både Øst- og Sønderjylland, der alle har krævet, at partiets hovedbestyrelse udvides med lokale DF'ere - i praksis et opgør med topstyringen i partiet.

Se også: Oprør mod DF-top vokser

Og i mailen afslår københavnerne meget direkte et tilbud fra Thulesen Dahl om flere kaffemøder i den forbindelse:

'Den mail, du har sendt retur ud med 'kaffemøde' og en mulig udvidelse af hovedbestyrelsen i 2022, den er jeg ked af, og jeg ser det ikke som en løsning, der kunne virke her og nu', skriver formanden for DF i København, Jens Vornøe.

'På godt dansk er jeg meget positivt indstillet [overfor] at komme dig og HB i møde, men jeg har det desværre svært med at skulle vente til 2022, og så fortsætte med de 'kaffemøder', som vi allerede har afholdt', skriver han.

Til valgfesten for EU-parlamentsvalget på Christiansborg i maj gav Pia Kjærsgaard selv en knivskarp analyse af, hvorfor partiet gik tre mandater tilbage. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Politik - 3. maj. 2020 - kl. 14:04 Pia Kjærsgaard om intern kritik: Det skal have konsekvenser

Interne affærer

Jens Vornøe er ordknap, da Ekstra Bladet ringer og spørger til mailen:

- Jeg synes, det her er en sag, vi skal tage internt. Det her skal ikke blive en diskussion i pressen, og jeg vil helst ikke citeres for den mail. Derudover har jeg ingen kommentarer.

- Du har vel et ønske om større inddragelse?

- På en eller anden måde, ja. Det kan jeg jo kun svare ja til. Men jeg vil gerne have, at du tilføjer til artiklen, at jeg på en måde gerne vil have dementeret, at vi er så topstyrede i Dansk Folkeparti.

218 kommentarer
Vis kommentarer