DF-bestyrelse uden Messerschmidt og Pia K.

Der var ellers ledige pladser i den magtfulde DF-bestyrelse

Ekstra Bladet dukkede som de eneste op, da Morten Messerschmidt afholdte pressemøde under valgkampen. Video: Jonas Olufson.

Dansk Folkepartis gruppebestyrelse på Christiansborg bliver uden prominente navne som Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt.

Det meddeler partiet i en pressemeddelelse.

Gruppebestyrelsen i Folketinget styrer den daglige gang i partiets gruppe på Christiansborg.

Medlemmerne er således fremover: Formand Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup, næstformand Søren Espersen samt Rene Christensen og Marie Krarup.

De to sidstnævnte erstatter Martin Henriksen og Karin Nødgaard, der ikke længere er valgt til Folketinget.

Morten Messerschmidt er ellers netop vendt tilbage til Folketinget efter en årrække i Bruxelles.

Partiets stifter, Pia Kjærsgaard, mister sit hverv som formand for Folketinget og har bedyret, at hun vil tilbage og udføre sit politiske arbejde i Folketinget.

Pia Kjærsgaard var heller ikke en del af gruppebestyrelsen i årene umiddelbart inden, hun blev formand for Folketinget i 2015.

Ved valget mistede Dansk Folkeparti 21 mandater og gik fra 37 til 16 af slagsen.

Se også: Pia vil knokle videre - til HØJ løn

 

Valg19 - 29. maj. 2019 - kl. 19:48 Pinligt pressemøde: Kun ét medie dukkede op

399 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere