DF: Børns trivsel må ikke bremse stram udlændingepolitik

Socialdemokratiet har foreslået, at børn på Sjælsmark kan fjernes. DF er uenige og mener, at det er en gratis omgang for S

Martin Henriksen understreger over for Altinget, at børns trivsel ikke må sætte en stopper for den stramme udlændingepolitik. Foto: Per Rasmussen
Martin Henriksen understreger over for Altinget, at børns trivsel ikke må sætte en stopper for den stramme udlændingepolitik. Foto: Per Rasmussen

At tvangsfjerne børn på udrejsecentret Sjælsmark, hvis de mistrives, er ikke en god løsning.

Det fortæller Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen til det politiske netmedie Altinget.

Udtalelsen kommer efter at Socialdemokratiet foreslog, at børn der mistrives på udrejsecenter Sjælsmark kan blive tvangsfjernet fra deres forældre.

Ifølge DF'eren er forslaget en gratis omgang for Socialdemokratiet.

- De blæser med mel i munden. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at få begge dele. Man skal behandle børn så godt som muligt, men man må ikke sætte den stramme udlændingepolitik over styr på grund af det, siger han.

Sjælsmark huser afviste asylansøgere og personer, der er på tålt ophold.

Udrejsecenter Sjælsmark er en tidligere kasserne, der drives af Kriminalforsorgenet.

Der er plads til ca. 400 personer.

Røde Kords står for driften af børnehave, fritidstilbud og sundhedstilbud.

Beboerne har ikke selv mulighed for at lave mad, men får forplejning via en vederlagsfri bespisningsordning.

En typisk bolig for familier i udrejsecenteret består af to sammenhængende værelser indrettet med køjesenge. To familier deler badeværelse, og der er toilet på gangen.

Kilde: Ombudsmanden

Ingen kartofler til fem-årig
Debatten om Sjælsmark er blusset op igen, efter det i Politiken kom frem, at en dreng på fem år, der bor på udrejsecenteret, ikke måtte få en kogt kartoffel, fordi de kun er til små børn.

Se også: Afvist asylbarn må kun få banan: Medarbejder nægter at give ham broccoli

Det fik Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, til at opfordre Hørsholm Kommune til at gribe ind, hvis børn mistrives på udrejsecenteret.

Det forslag mødte opbakning fra Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede. SFs ditto Holger K. Nielsen mener derimod ikke, at tvangsfjernelser er løsningen.

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen mener, ligesom Hørsholms borgmester, at man bør gribe fat om problemets rod i stedet for at tvangsfjerne børnene.

- Vi kan ikke tvangsfjerne børn, som vi selv, som stat, har spærret inde, siger hun til Altinget.

Martin Henriksen fortæller slutteligt, at han godt mener, at vi kan være forholdende på Sjælsmark bekendt, men giver Sofie Carsten Nielsen ret i, at det ikke er så godt for børnene at vokse op på Sjælsmark.

Et barn tvangsfjernet
Morten Slotved (K), der er borgmester i Hørsholm Kommune har oplyst til Altinget, at 51 ud af de 118 børn på Sjælsmark er indberettet til kommunen. Til Berlingske har han efterfølgende fortalt, at et barn er blevet tvangsfjernet fra Sjælsmark.

En rapport fra Ombudsmanden udgav i december sidste år en rapport, der viste, at centret er dårligt for børnenes trivsel.

Se også: Asylbørn udgør knap halvdelen af Hørsholms underretninger

180 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere