DF efter overfaldet på Nanna: Betingede udvisninger skal droppes

Peter Skaarup vil skrotte muligheden for betinget udvisning, efter Ekstra Bladet afslører, at en af de fem, der er sigtet for at overfalde Nanna og hendes kæreste juleaften, skulle have været udvist

En af de formodede gerningsmænd var allerede dømt til udvisning af Danmark to gange, men begge gange var der tale om betingede domme (Foto: Privat)
En af de formodede gerningsmænd var allerede dømt til udvisning af Danmark to gange, men begge gange var der tale om betingede domme (Foto: Privat)

- Nu er det ved at være nok. Vi må fjerne muligheden for at gøre udvisningsstraffe betingede.

Dansk Folkepartis retsordfører er rasende, efter at Ekstra Bladet i dag afslører, at en af dem, der er sigtet for at overfalde 23-årige Nanna og hendes kæreste juleaften, to gange er dømt til udvisning. Men i stedet ifølge sigtelsen har kunnet begå ny grov, personfarlig kriminalitet i Danmark.

- Der er nogen, der gør fuldstændig grin med det at bo i Danmark, hvor man skal overholde lovgivningen. Når man maltrakterer et par som det er sket her, må det være en øjenåbner for regeringen, så den kan se, at vi må skride hårdt ind over for udviste kriminelle, siger Peter Skaarup om de sigtede til Ekstra Bladet.

Nanna Skovmand og hendes kæreste blev udsat for et voldsomt overfald julenat. (Privatfoto) 112 - 23. feb. 2015 - kl. 08:35 Sigtet for overfald på Nanna: Dømt til udvisning to gange

- Nu skal der være kommunikation, konsekvens og krav i forbindelse med kriminelle. Justitsministeren må svare på, hvordan tingene kan hænge sammen, som de gør i denne sag.

Hos Venstre er Karsten Lauritzen helt enig i, at det er uforståeligt, at den 18-årige gerningsmand ifølge politiet kunne begå overfaldet, når han skulle have været udvist. Men selv om reglerne skal ændres, vil han ikke fjerne muligheden for betingede udvisninger.

- Der er ikke noget ved, at folk får betingede udvisningsstraffe, hvis ikke de bliver ført ud i livet. Det giver ikke mening, og derfor skal vi stramme reglerne op, siger retsordføreren til Ekstra Bladet.

- Men jeg tror, det vil være uklogt helt at fjerne muligheden for en betinget udvisning. Det har en præventiv effekt. Og det er lettere at idømme en betinget udvisningsstraf end en ubetinget, og derfor vil det betyde, at nogle vil blive straffet mildere, hvis vi fjerner muligheden, siger han.

Hos Socialdemokratiet er Trine Bramsen helt med på, at der skal ske noget.

- Forløbet lyder helt bemærkelsesværdigt, og det krænker min retssikkerhed. Hvor der konkret skal skrues, kan jeg ikke sige endnu. Men jeg kan lægge mig fuldstændig fast på, at det er helt urimeligt, og at det ikke kan være hensigten med loven, siger den socialdemokratiske retsordfører.

- Ligesom alle andre, er jeg forundret.  Som jeg ser sagen, har han ikke ligefrem vist takter, der viser, at han er på vej ud af den kriminelle løbebane, siger hun.

Hos Enhedslisten er retsordfører Pernille Skipper mere tilbageholdende.

- Det er domstolenes afgørelse. Hvis de mener, at det er sådan, den konkrete sag skal udmåles, er det sådan det er, siger hun.

- Jeg kan godt forstå, hvis man er frustreret, hvis man her været udsat for noget så voldsomt. Men om det er korrekt eller ej, er jeg ikke i stand til at træffe beslutning. Man skal passe meget på som politiker, at man ikke forsøger at være dommer. Vi har en tredeling af magten, hvor det ikke er politikernes opgave at dømme.

Pernille Skipper vil dog ikke afvise, at det kan være nødvendigt at stramme op.

- Hvis der er konkrete forslag til, hvad der skal gøres, tager jeg gerne stilling til det, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Nanna-overfaldet: Derfor er 16-årig fængslet derhjemme

 Mandag fik de fem sigtede yderligere 14 dages varetægtsfængsling. Se interview med anklageren her.

 Her kan du høre Ekstra Bladets journalist, David Attardo, fortælle om de sigtede.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere