DF får bank for sundhedsreformen: Nul Tulle - giv os flere små sygehuse

Partiets egne vælgere reagerer nu på reformen - men de misforstår os, siger sundhedsordfører

- Vores faste vælgere kan ikke være i tvivl om, at vi har arbejdet på og er gået på valg på at få nedlagt regionsrådene. Det er der ikke noget nyt i, lyder det fra Liselott Blixt, der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti. Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix
- Vores faste vælgere kan ikke være i tvivl om, at vi har arbejdet på og er gået på valg på at få nedlagt regionsrådene. Det er der ikke noget nyt i, lyder det fra Liselott Blixt, der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti. Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl får en hård medfart i kommentarerne til det ugebrev, der netop er lagt på partiets Facebook-side.

Ugebrevet handler om den kommende sundhedsreform, som partiformanden mener kan skabe mere tryghed og tillid i sundhedsvæsenet.

Adskillige brugere er dog meget uenige i den udlægning af reformen. De frygter i stedet det samme kaos, som tidligere reformer af politiet, kommunerne og Skat førte med sig:

'Det lyder fint med sundhedsreformen, men det gjorde det også med politireformen. Syntes I det har været særlig heldig med politireformen,' skriver Britta Egert Kristensen om reformen.

'Jeg mener nu at det havde været langt bedre at bevare alle de små sygehuse jeg har aldrig kunne se meningen med at nedlægge dem,' lyder det fra Ulla Blixenkrone Møller.

Hvem skal fremover tage sig af de syge? Og hvem skal bestemme over sundhedsvæsenet? Det er nogle af de centrale spørgsmål i den kommende reform. Foto: Linda Kastrup/Rtizau Scanpix
Hvem skal fremover tage sig af de syge? Og hvem skal bestemme over sundhedsvæsenet? Det er nogle af de centrale spørgsmål i den kommende reform. Foto: Linda Kastrup/Rtizau Scanpix
 

Se også: Regeringen vil sende 200 flere læger ud i almen praksis

Alt for centraliseret
Kritikken går også på, at magten i sundhedsvæsenet nu flyttes væk fra borgerne, mens kommunerne skal løse en masse af opgaverne.

Altså de samme kommuner der i dag får kritik for at drive kassetænkning i arbejdet med handicappede og socialt udsatte borgere.

- Fatter ikke DF kan gå ind for dette , men i øjner måske en ministerbil i det fjerne. Vi har haft meget brug for både hospitaler og patientkørsel de sidste par år, og har absolut været tilfredse med regionen,' mener Joanna Kiim, mens Jette Madsen og flere andre kalder reformen for valgflæsk.

'Nul Tulle, flere små sygehuse, mere nærvær og bedre omsorg, så kan vi tale om det, det pjat med at nedlægge regionerne er valgflæsk.'

Artiklen fortsætter under opslaget...

Se også: Minister afviser sundhedskritik: Politikeres penge går til patienter

Mødes med tillidsfolk
Kritikken er nået helt ind i Dansk Folkeparti, hvor bekymrede medlemmer og tillidsfolk har reageret på oplægget til sundhedsreformen.

- Derfor har jeg også sat en dag af, hvor jeg skal mødes med vores tillidsfolk for at forklare, hvordan sundhedsreformen ser ud. Og ikke mindst hvad vi kan gå ind for, og hvad vi ønsker ændret, siger sundhedsordfører Liselott Blixt, der svarer på vegne af sin partiformand.

Ifølge hende er problemet nemlig, at mange misforstår, hvad reformen går ud på, og hvad partiets krav til reformen er.

- Flere af dem, som også henvender sig til mig, forstår det ikke helt.

- Der er mange, som tror, at nu skal borgmestrene i landets kommuner styre sygehusene.

- Hvad svarer du dem så?

- At sådan bliver det ikke. Jeg glæder mig i stedet til, at det nu bliver fagfolk som læger, der sammen med patientforeninger kommer til at styre det her.

- Man skal også huske på, at den reform, der er lagt frem nu, ikke er klappet af med os endnu. Nu skal vi først i gang med at forhandle om den, understreger Liselott Blixt, der fortæller, at hun har fået flere positive end negative henvendelser fra medlemmerne.

Se også: Ekspert om milliardfond bag Løkkes sundhedsreform: Regeringen bruger talmagi

- Kritikken går jo blandt andet på, om kommunerne faktisk er i stand til at løfte den her opgave. Særligt når man ser på, hvordan det er gået med håndteringen af handicappede og borgere på sygedagpenge. Forstår du den bekymring?

- Som allerede sagt er reformen heller ikke på plads, som vi ønsker den. Noget af det handler for eksempel om sociale institutioner, som vi ikke ønsker skal ud til kommunerne.

- Det skal ikke være sådan, at kommunerne pludselig kan hjemtage borgere med specielle handicap og særlige behov for at blive plejet.

- Så vi har slet ikke klappet den her reform af med regeringen. Og jeg lytter bestemt til den frustration, som vælgerne har. Derfor tager vi nu sagen op med vores tillidsfolk. Men meget af det handler altså om misforståelser.

Søren Gade (tv) er yderst skeptisk i forhold til Løkkes sundhedsplan. Foto: René Schütze Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 17:28 Venstre-profiler tordner mod Løkkes reform: Håber ikke det bliver til noget

Syge skal på sygehuset
En af de store misforståelser er ifølge Liselott Blixt, at alle nu skal behandles hjemme eller i kommunale tilbud.

- Men det er jo ikke syge mennesker med alvorlige sygdomme, der pludselig skal ligge derhjemme. Det har vi tænkt os at holde regeringen op på.

- Det her skal være for de patienter, der kan. Dem, der er syge, skal ligge på sygehusene.

- Hvad siger du til dem, der mener, at DF kommer til at miste stemmer på reformen?

- Altså, der vil være nogen, som er for. Og nogen, som er imod. Men vi løber ikke fra den politik, vi har haft i mange år, bare fordi der er nogen, som mener noget andet.

Overblik: Løkkes sundhedsudspil

Regeringen opstiller to konkrete mål med en ny sundhedsreform:

- Flere patienter skal behandles lokalt, så der skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025.

- Det er især kronisk syge patienter som i langt højere grad skal behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

Midlet er at nedlægge de fem regioner og fyre de 205 regionspolitikere for at erstatte dem med tre lag:

- Øverst vil være et statsligt organ kaldet ’Sundhedsvæsen Danmark' under Sundhedsministeriet, som står for økonomi, it og styring.

- I midten fem sundhedsforvaltninger, som geografisk passer med de nuværende regioner. Forvaltningerne skal stå for driften af sygehuse, ambulanceberedskabet og praksisområdet.

- Tættest på borgerne skal være 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, som skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet. Fællesskaberne skal ’bygge bro’ mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

Samtidig vil regeringen sikre patienterne bedre rettigheder med en række tiltag:

- Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.

- Patientvejledningen skal forbedres ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.

- Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

287 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere