Kvotesagen har den seneste uges tid hængt tungt over hovedet på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Nu meddeler DF, at han overlever som minister.
- Vi tager den undskyldning, Esben Lunde Larsen har givet, til efterretning, siger gruppeformand Peter Skaarup efter et to timer langt gruppemøde.
- Hvorfor tror I på undskyldningen?
- Vi tror på det, fordi ministeren meget klart undskylder. Han beklager, siger Peter Skaarup, og konstaterer:
- Vi er nødt til at se fremad.
Skaarup om den varme grød
Peter Skaarup svarer dog undvigende på, hvorfor Esben Lunde Larsen kan fortsætte, selvom han har brudt ministeransvarsloven ved at give Folketinget forkerte oplysninger flere gange.
- Er du enig i, at Esben Lunde har brudt ministeransvarsloven?
- Det er ikke et kønt syn. Heller ikke at man ikke rutter med sandheden på samrådet (i fredags, red.), siger Peter Skaarup, og uddyber bl.a således:
- Det er afgørende, hvordan samarbejdet forgår, men det tror vi på, fordi minsiteren undskylder - og lægger sig flat ned.
- Ministeren siger, at han vil føre DF's fiskeipolitikk omkring et opgør med kvotekongerne, lyder det fra Peter Skaarup.
Gruppeformanden forklarer dog, at der venter Esben Lunde Larsen en næse i sagen.
FØLG MED OVER ARTIKLEN HVOR EKSTRA BLADET SENDER FRA CHRISTIANBORG
Gruppemødet, hvor afgørelsen falder, startede klokken 11. Inden mødet roste Kristian Thulesen Dahl Esben Lunde Larsen for at have givet en undskyldning i sagen.
- Det er mere til at arbejde med en minister, der anerkender sit eget ansvar, end én som ikke gør, konstaterer han inden han smuttede ind til Lundes skæbnemøde.
Problemerne for Esben Lunde Larsen tog for alvor fart, da han i fredags blev tvunget i hastesamråd i Folketinget, fordi han havde 'løjet' over for særligt Dansk Folkepart, som sammen med et flertal i Folketinget ønsker en hård kurs over for storfiskere med adskillige skibe - de såkaldte kvotekonger.
På samrådet erkendte ministeren, at han havde tilbageholdt oplysninger, selvom flertallet uden om regeringen klart havde forlangt at få ministeriets bud på, hvordan kvotekongerne få sværere ved at svinge taktstokken over dansk fiskeindustri.
Tulle: Lunde har klokket i det - godt med undskyldning
Lunde på knæ: Undskyld, undskyld, undskyld
Med andre ord stod det klart, at Esben Lunde Larsen ikke havde opfyldte sin fornemmeste opgave som minister, nemlig at fungere som Folketingets tjener. Minister betyder
Siden er det kommet frem, at Esben Lunde Larsen på samrådet igen havde fyldte offentligheden med alternative udgaver af sandheden.
Igen og igen sagde han, at årsagen til, at han kun præsenterede flertallet for de såkaldte tro- og loveerklæringer, var, at de ifølge hans embedværk var det bedste middel til at dæmme op for vkotekongerne.
Men det var lodret forkert viser dokumenter, som nu er blevet oversendt til Folketinget.
Faktisk havde embedsfolkene direkte fortalt ministeren, at tro- og loveerklæringerne ikke ville virke.
'Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har været og er fortsat af den opfattelse, at tro- og love-erklæringer ikke er en optimale [sic] model, men dog det bedste bud på en implementering af reglerne om bestemmende indflydelse,' skriver Landbrugs- og Fiskeristyrelsen bl.a. i et af de nye dokumenter ifølge Berlingske.