DF gør tykt grin med Samuelsens nye deadline til Løkke

Liberal Alliances tålmodighed med Løkke strækker sig nu helt til jul. Men kravet om skattelettelser til en bestemt dato imponerer langt fra hos kollegerne i blå blok

Anders Samuelsens øjne er stålsat låst fast på reformer, inden vi skriver 2017. (Foto: Jakob Jørgensen)
Anders Samuelsens øjne er stålsat låst fast på reformer, inden vi skriver 2017. (Foto: Jakob Jørgensen)

Anders Samuelsen benytter vinterferien til endnu engang at true Lars Løkkes regering på livet.

I sine velkendte bombastiske toner siger han, at regeringen skal have leveret skattelettelser i top og bund samt øget vækst senest til jul.

Ellers skal vi til Folketingsvalg.

- Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer, udtaler han på forsiden af dagens Jyllands-Posten.

Se også: Samuelsen truer igen Løkke

Evigt show
Men den melding høster kun overbærende skuldertræk fra regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti.

Faktisk latterliggør presseafedlingen Anders Samuelsens nyeste trussel.

'Sidste var det Grundlovsdag, nu er det juleaften, Samulesen truer med at vælte regeringen, men DF vil ikke være en del af Samuelsens evige trussels-show, lyder det i en skriftlig kommentar sendt til flere medier.

Dansk Folkeparti har i øvrigt ikke nogen kommentarer til LA's krav til regeringen.

Trist Gade
Venstres gruppeformand, Søren Gade, understreger, at han skam tager Anders Samuelsens ord alvorligt. Men han bliver også lidt trist, siger han ifølge avisen.

- Man skal passe på, at man ikke kommer ind i et hjørne, som man ikke kan komme ud fra, siger han.

Anders Samuelsen startede sin hårde kurs over for Løkke allerede i sommer, da han bad en TV2-jorunalist kigge ham i øjnene og se, hvor stålsat han var. Se klippet her.

209 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere