Dansk Folkeparti har sat Anders Vistisen til at rydde op i skandalen omkring partiets misbrug af EU-midler.
Og det har mødt en del kritik, fordi han selv er dybt involveret i sagen.
Anders Vistisen kan da også udemærket godt se, at han langt fra er pletfri, da han har deltaget aktivt i malkningen af EU's kasserer i Meld.
Skandalefonden spyttede eksempelvis i kassen, da 40 af Anders Vistisens frivillige besøgte Bruxelles ferielukkede EU-institutioner i Kristi Himmelfartsdagene i 2015.
Lørdag aften erkendte DF's gruppeformand i parlamentet på DR2 i programmet Adgang med Abel: Vistisen og EU-pengene, at han er en 'hykler'.
Ny afsløring: DF'ere var på Bruxelles-tur - betalt af skandalefond
Peter Skaarups forklaring på tv om falsk program gennemhullet
Sådan sagde Anders Vistisen til vært Abdel Aziz Mahmoud:
- Hvis jeg troværdigt skal gå ud og tale om, hvordan andre mennesker bruger deres penge, så kommer det til at fremstå som om, jeg er en kæmpe hykler. I bedste fald.
- Altså, fordi du er en kæmpe hykler?
- Ja, det kan man jo sige, ja.
- Synes du ikke det?
- Jo, jo. det er også derfor, jeg ikke har nogen troværdighed omkring det
Budgethøgen lander
Anders Vistisen har hidtil slået sig op som 'budgethøg' og hardliner imod EU-frås. Men den mærkesag vil han fremover lade andre om at kæmpe for, forklarer han.
- Det kan godt være, jeg skal arbejde med noget andet de næste to et halvt år.
- Hvis man skal være troværdig og tale om den slags ting, så skal man have en vis standard. Den har jeg ikke længere.
Se klippet her.
Mod programmets slutning lød det sådan her fra Anders Vistisen, da værten stillere ham en række ja-nej-spørgsmål.
- Har du været en god jurist?
- Nej.
- Har du fråset?
- Ja, der har også været frås.
- Har du hyklet?
- Ja.
- Har du svindlet?
- Det håber jeg ikke. Og det tror jeg ikke. Men det må Olaf (EU's antisvindelenhed, red.) finde ud af.
Anders Vistisen slår ikke længere 'på tromme' for bekæmpelse af EU-fråds
HERUNDER LINKS TIL TO ARTIKLER, DER UDDYBER VISTISENS INVOLVERING I SKANDALEN
Parti-kassen må bløde 2,6 mio.: Ingen stoppede os, vi var uden filter
Messerschmidts afløser er dybt belastet
Messerschmidts højre hånd ramt af hukommelsestab