DF: Holst-sagen kan fortsætte til jul

Læg alt frem Carl Holst - og få sagen lukket, lyder det fra Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen

Søren Espersen har sagt til Carl Holst, at han skal lægge alt frem i sagen. Men forsvarsministeren lytter ikke.
Søren Espersen har sagt til Carl Holst, at han skal lægge alt frem i sagen. Men forsvarsministeren lytter ikke.

Carl Holst-sagen kan fortsætte til jul – eller endnu længere. Derfor bør forsvarsministeren lægge alle oplysninger på bordet. Og han kan lige så godt gøre det først som sidst.

Det fastslår Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, efter forsvarsminister Carl Holst (V) i dag har gjort det klart, at han ikke frivilligt vil stille materiale til rådighed for Statsforvaltningens undersøgelse.

Se også: Holst vil udnytte smuthul: Kan skjule belastende mails

Altså den myndighed som skal undersøge sagen om forsvarsministerens særlige rådgiver og mulige misbrug af skattekroner under valgkampen.

- Jeg har hele tiden sagt, at han skal lægge det frem. Hvis journalister føler, at der er noget, som de ikke har fået, så bliver de ved, indtil de får det, siger Søren Espersen og fortsætter:

- Så hvis man vil undgå, at vi skal snakke om det her frem til jul eller endnu længere, så er det da klogere, at lægge tingene frem, og få sagen afsluttet. Det har jeg sagt offentligt - og det har jeg også sagt til Carl Holst selv. Men det vælger han ikke at gøre, og det må han jo selv om.

Se også: Soldaterne har fået nok: Læg alt frem, Carl!

Vi må se de private mails

- Forsvarets faglige organisationer opfordrer ham i dag til at afslutte sagen og lægge alt frem. Fordi han risikerer at skade Forsvaret?

- Den del af det, hvor de opfordrer ham til at lægge tingene frem, synes jeg er rigtig. Men jeg sidder i Forsvarsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn og har ikke bemærket, at Forsvarsministeriet er gået fuldstændigt i stå, siger Søren Espersen, der mener, at soldaterne må forklare, hvad Carl Holst helt konkret har forsømt indtil nu.

DF-næstformanden understreger samtidig, at han håber på en ordentlig rapport fra Statsforvaltningen.

- Men når så Statsforvaltningens afgørelse ligger der, så vil der stadig være et krav, der lyder; må vi se de private mails, siger Søren Espersen.

Holst og Løkke i kærlig omfavnelse. Holst brev direkte Venstre-formanden, at Christian Ingemann havde været hans personlige assistent. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 21:09 Holst i ny løgn: Afsløret af internt brev til Løkke

- Jeg tror nok, at hvis Carl Holst forventer, at det vil blive ganske anderledes, når undersøgelsen ligger fremme (uden de private mails, red.), så kender jeg dansk presse godt nok til at vide, at det ikke vil være tilstrækkeligt. Og så kan vi starte forfra, siger Søren Espersen.

- Hvor er grænsen for DF's tålmodighed?

- I det øjeblik hvor vi føler, at nu har han mistet fokus på Forsvaret og at forligskredsmøderne ikke fungerer længere. Men så længe vi får de svar, som vi vil have, så kan man ikke sige, at han ikke fungerer som minister.

Se også: Carl Holst afviser fagforeningers kritik

Se også: Formand Pia: Svar så Folketinget, Carl

100 kommentarer
Vis kommentarer