DF-hovedbestyrelse bakker op om omstridt udlændingetale

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse tager det "koldt og roligt", at partifælle er blevet politianmeldt

Cheanne Nielsen. Foto: Privat
Cheanne Nielsen. Foto: Privat

Dansk Folkepartis Cheanne Nielsen er blevet politianmeldt for racisme, efter at hun i en tale på partiets årsmøde i weekenden blandt andet sagde, at udlændinge "sviner, voldtager og dræber".

Men Cheanne Nielsen har opbakning fra Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, fortæller Steen Thomsen, som er medlem af hovedbestyrelsen. Han er organisationskonsulent og fungerer som bindeled til lokale organisationsfolk.

Politianmeldelsen er blevet indgivet af Mille Stockner fra Høje Taastrup, som er tidligere medlem af Enhedslisten. Hun har været opstillet til kommunalvalg for samme parti, men hun meldte sig ud for et halvt år siden.

Dansk Folkepartis bestyrelse tager anmeldelsen med ophøjet ro.

DF'er efter voldtægtsudtalelse: Skulle ikke have sagt 'alle' udlændinge

- Det tager vi koldt og roligt. Vi er overbeviste om, at hun ikke bliver dømt. Og under alle omstændigheder er sagen afsluttet for os, siger Steen Thomsen.

Han er overbevist om, at alle tilhørerne til talen ved weekendens årsmøde sagtens forstod, at Cheanne Nielsen kun talte om nogle og ikke alle udlændinge.

Stjæler, voldtager og dræber: 6018 danskere mener Cheanne er racist

- Det er afgørende for os, hvad Cheanne Nielsen sagde, og hvad hun mener. Hun har aldrig sagt, at alle udlændinge begår kriminalitet. Det har hun heller aldrig ment, siger han.

- Hun er også selv venner med forskellige udlændinge. Og hun er dybt ulykkelig over, at udtalelsen har skabt så meget virak, som den har. Det har på ingen måde været hendes hensigt.

Spørgsmål: I Dansk Folkeparti er man meget kendt for at rette sine partifæller ind, hvis de går over stregen. Har Cheanne Nielsen fået en reprimande?

- Da hun sagde det, kunne jeg godt høre, at det ikke var den bedste måde at formulere sig på. Derfor var det vigtigt for mig at få snakket med hende bagefter, siger Steen Thomsen.

- Det har jeg gjort, men det var også tydeligt for mig, at hun på ingen måde har talt om samtlige udlændinge.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt