Annonce:
Annonce:

DF i hårdt angreb på Esben Lunde: Dumpet

Fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) har sat en helt forkert kurs, når det gælder forholdet til støttepartiet

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Esben Lunde, har ikke bestået på fiskeriområdet, mener Dansk Folkeparti. Polfoto: Jens Dresling.
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Esben Lunde, har ikke bestået på fiskeriområdet, mener Dansk Folkeparti. Polfoto: Jens Dresling.
Annonce:
Følg Politik

Dansk Folkeparti går nu ud i et hårdt angreb på Esben Lunde Larsen (V) på grund af håndteringen af støttepartiet på fiskeriområdet.

Faktisk er DF’s fiskeriordfører Ib Poulsen så oversvømmet af dårlige indtryk, at ministeren får karakteren 00.

- Jeg vil give Esben Lunde karakteren dumpet, når det kommer til fiskeri-området, siger Ib Poulsen.

Den hårde melding kommer i kølvandet på flere episoder i forbindelse med den nyligt vedtagne fiskeriaftale, som blev indgået af et flertal udenom Esben Lunde og regeringen.

- Han er ikke bestået, fordi han ikke har lyttet til støttepartiet. Samtidig er han ikke kommet med i aftalen og så kniber det med at være behjælpelig, når aftalen skal implementeres, lyder det fra Ib Poulsen.

Magtesløse Løkke: Her styrer DF's 'skyggeministre'

Annonce:

Tager æren
Dansk Folkeparti er sure over, at Esben Lunde Larsen forsøgte at tage æren for at ophæve forbuddet mod at fiske brislinger i et stort område ud for den jyske vestkyst.

Ministeren prøvede også at stjæle rampelyset, da ti millioner kroner skulle gives til generationsskifte i fiskeriet, mener DF. Men irritationen stopper ikke der.

Efter den nye fiskeriaftale kom på plads, har ministeren sat hælene i og armene over kors som et lille barn, lyder det fra aftale-partierne.

- Der har været store problemer med at få ført fiskeriaftalen ud i livet. Vi har fægtet lidt i blinde, fordi ministeren nægter os adgang til embedsværket, fortæller Ib Poulsen.

- Jeg har lært, at minister betyder tjener, men jeg synes ikke, at han har været særlig tjenstvillig.

Esben Lunde afviser indsamlinger: Simpelthen fordi

Ingen slinger i valsen
To gange i år har partierne for eksempel krævet, at Esben Lunde overfører fiskekvoter for syv millioner kroner fra den såkaldte Fiskefond til fiskerne, så de kan få lov til at fange fiskene.

Annonce:

Senest ved et brev 6. marts, hvor partierne bad ministeren om at overføre ’straks’.

Pædagoger slår hånden af Esben Lunde: Billigt trick

- Har du tillid til Esben Lunde?

- Jeg vil ikke gå ind i en snak om tillid pt, men jeg regner med fremadrettet, at vores fiskeriaftale bliver implementeret uden slinger i valsen, siger Ib Poulsen.

Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup bakker op om kritikken af Esben Lunde.

- Vi har måttet bokse med Esben Lunde Larsen for, at han udmønter det, som 120 mandater i Folketinget har besluttet, siger Simon Kollerup.

- Esben Lunde Larsen leger med ilden lige nu, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at han ikke gør det, som et flertal nu har bedt ham om to gange, lyder det fra socialdemokraten.

Minister vil åbne fiskeripakke indgået uden om regeringen

Esben Lunde mener, at kritikken må bero på en misforståelse. Polfoto: Jens Dresling.
Esben Lunde mener, at kritikken må bero på en misforståelse. Polfoto: Jens Dresling.
 

Lunde: Jeg har overholdt aftalen

Ekstra Bladet har bedt Esben Lunde Larsen forholde sig til kritikken i forbindelse med fiskeriaftalen fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Annonce:

Samtidig har ministeren fået spørgsmålet, om han har svært ved at implementere fiskeriaftalen?

Esben Lunde Larsen har dog ikke ønsket at lade sig interviewe, og i en mail via sin spindoktor Marie Hjortdal besvarer ministeren ikke spørgsmålet.

Ministeren oplyser derimod om et brev, som han har sendt til partierne bag fiskeriaftalen den 7. marts, hvor han forklarer, at det hele ’må bero på en misforståelse’.

Tilladelsen til at fange fisk for syv millioner kroner er blevet overført den 27. februar, oplyser Esben Lunde Larsen. Oplysningen blev angiveligt sendt til Erhvervsfiskeriudvalget samme dag.

’Jeg kan derfor konstatere, at mængderne helt som aftalt er blevet tilbageført’, skriver Esben Lunde.

Dermed fandt overførslen dog først sted mere end seks uger efter, at Dansk Folkeparti og de andre partier bad om at få det gjort omgående.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: