DF i massiv Facebook-brøler: Delte grov Muhammed-joke

Partiet delte en opdatering, som har kastet mange kritiske kommentarer af sig. Nu er den slettet

Det er dette opslag, som Dansk Folkeparti i hovedstaden har fjernet igen (Foto: Facebook)
Det er dette opslag, som Dansk Folkeparti i hovedstaden har fjernet igen (Foto: Facebook)

Dansk Folkeparti i København har fjernet en opdatering fra sin Facebook, som faldt mange for brystet.

I opdateringen, som er forfattet af en bruger ved navn HR Petersen, stod der:

'Tænk hvis man fik trykt alle Muhammed-tegningerne på de danske pengesedler! :) Gad vide hvor mange, der så ville nægte at modtage kontanthjælp?? :)'

Jens Licht Vornøe er bestyrelsesmedlem i DF København og administrator af Facebook-siden. Han har valgt at slette delingen, fordi den kunne misforstås, siger han til Ekstra Bladet.

- Lad mig understrege, at den har været delt cirka 20 tusind gange. Det er ikke os, der har skrevet den. Og det er ikke os, der har lagt navn til den. Beklager, forklarer han.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt nærmere ind til, hvorfor DF i København valgte at dele den grovkornede bemærkning, men Jens Licht Vornøe havde ikke yderligere kommentarer.

Facebook-gruppen tilhører partiets lokalforening i Københavns Kommune.

Adskillige brugere på Facebook nåede mange at kritisere Dansk Folkeparti for at dele opslaget, inden det blev slettet.

Men også på Twitter er flere brugere gået til tasterne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere