DF klapper i: Ingen kommentar til eget forslag

For en uge siden skrev Dansk Folkepartis gruppeformand et debatindlæg med budskabet om, at der skal gøres op med falske Facebook-profiler. Nu er hans partifælle rodet ind i en sag om netop dette. Ingen kommentar, lyder det fra Peter Skaarup

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup skriver i et debatindlæg, at der skal gøres noget ved problemet med falske Facebook-profiler. Det bør kriminaliseres, skriver Skaarup. Nu er hans partifælle involveret i en sag om en falsk Facebook-profil, og gruppeformanden er tavs. Foto: Tobias Nicolai
Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup skriver i et debatindlæg, at der skal gøres noget ved problemet med falske Facebook-profiler. Det bør kriminaliseres, skriver Skaarup. Nu er hans partifælle involveret i en sag om en falsk Facebook-profil, og gruppeformanden er tavs. Foto: Tobias Nicolai

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup skrev 29. april et debatindlæg i Jyllands-posten under overskriften: 'Det kan da ikke være lovligt at lave falske Facebook-profiler'

'Vi må have lukket hullet i dansk lovgivning, så identitetstyveri bliver ulovligt – også før der er sket en kriminel handling', skrev Peter Skaarup.

Ingen kommentar
DF's pressetjeneste oplyser, at Peter Skaarup selvfølgelig mener det, der står i hans indlæg, 'men har ikke nogen uddybende kommentarer'.

Indlægget er bragt på et sammenfaldende tidspunkt, eftersom Skaarups egen partifælle, Dorthe Ullemose, i denne uge har været godt og grundigt rodet ind i en sag om en falsk Facebookprofil.

En Facebook-bruger ved navn Tom Jensen har svinet Ullemoses politiske modstandere og kollegaer til og samtidig bakket mistænkeligt meget op om Dorthe Ullemose selv, skrev Fyns Amts Avis i denne uge.

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Dorthe Ullemose er rodet ind i en sag om en falsk Facebook-profil. Hun giver sin datter skylden for at stå bag profilen. Privatfoto
Dansk Folkepartis folketingsmedlem Dorthe Ullemose er rodet ind i en sag om en falsk Facebook-profil. Hun giver sin datter skylden for at stå bag profilen. Privatfoto
 

Nu viser det sig, at Facebook-profilen er falsk, og Ullemose har lørdag givet sin datter Maria Lynge UIlemose skylden for at stå bag Facebook-profilen, der nu er slettet.

Se også: Svinet til af falsk Facebook-profil: Jens og Morten anklager DF'er for at stå bag

Vender ikke tilbage
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen har ikke på stående fod en kommentar til, hvorvidt Dansk Folkeparti har ambitioner om, gennem lovgivning, at gøre noget ved problemet omkring falske Facebook-profiler, da Ekstra Bladet fanger ham på en telefon.

- Hvis det er gruppeformanden, der har skrevet et indlæg, så synes jeg, du skal ringe til ham.

- Jamen han er ikke til at komme i kontakt med, så jeg vil høre dig, når nu du er partiets retsordfører, om du så også mener, at der fra politisk hold skal gøres op med problemet omkring falske Facebook-profiler?

- Jeg vender lige tilbage. Jeg skal lige have lejlighed til at tale med min gruppeformand, lyder det fra Peter Kofod Poulsen.

Retsordfører er ikke vendt tilbage til Ekstra Bladet igen, og ej heller responderet på en opfølgende SMS og flere opkald.

Til den specifikke sag om Dorthe Ullemose har hverken formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, eller gruppeformand Peter Skaarup nogen kommentarer til Ekstra Bladet, lød det tidligere på dagen lørdag fra partiets pressetjeneste.

303 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere