Annonce:
Annonce:

DF-krigen fortsætter: Ballade om tv-interview

Pia Kjærsgaards optræden i et TV 2-program har skabt utilfredshed i DF. Thulesen Dahl har forklaret på internt møde, at han vil tage sagen op med den tidligere partiformand

Hør hvad Pia Kjærsgaard havde at sige på Dansk Folkepartis årsmøde her.
Annonce:
Følg Politik

Dansk Folkepartis tidligere formand, Pia Kjærsgaards, optræden i TV 2-programmet 'Lippert’ er ikke blevet hjerteligt modtaget alle steder i hendes parti.

Det står klart efter et internt møde i søndags i DF's såkaldte tillidsmandsforum samt et improviseret hovedbestyrelsesmøde bagefter.

Pia Kjærsgaard deltog ikke selv på møderne. Det gjorde Kristian Thulesen Dahl til gengæld, og han endte med at konkludere, at han ville påtale sagen over for sin forgænger på formandsposten på et møde tirsdag.

Det erfarer Ekstra Bladet fra flere kilder.

Pia Kjærsgaard bekræfter, at hun har en mødeaftale med Kristian Thulesen Dahl tirsdag. Ifølge Kjærsgaard er det et længe planlagt møde på hendes kontor.

Annonce:

- Jeg har ikke hørt noget om, at mødet skal handle om Lippert-interviewet, som jeg er meget tilfreds med. Det var velovervejet, nødvendigt og væsentlig, siger hun til Ekstra Bladet før det planlagte møde med Kristian Thulesen Dahl.

Streg i sandet
Dansk Folkepartis tillidsmandsforum består af ti repræsentanter fra Danmarks respektive landsdele samt partiets hovedbestyrelse.

Søndagens møde var i Korsør, og undervejs i seancen blev spørgsmålet om Pia Kjærsgaards optræden i 'Lippert' rejst.

Det var således flere medlemmers opfattelse, at Pia Kjærsgaard havde forbrudt sig mod den klokkeklare opfordring, som Kristian Thulesen Dahl har kommet med i forbindelse med partiets årsmøde i september:

- Den her weekend skal være stedet, hvor man trækker en streg i sandet, og hvor man lover hinanden, at når vi går derfra søndag, så handler det altså om politik, lød det eksempelvis fra Thulesen Dahl til TV 2.

Ny ballade i DF: Vil smide partifælle på porten

Artiklen fortsætter under billedet ...

Thulesen Dahl har forklaret på et internt møde, at et Pia Kjærsgaard-interview skal påtales over for den tidligere partiformand. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Thulesen Dahl har forklaret på et internt møde, at et Pia Kjærsgaard-interview skal påtales over for den tidligere partiformand. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Annonce:

Klart nej
Ti dage efter årsmødet tonede Pia Kjærsgaard så frem i 'Lippert'. Her benyttede hun lejligheden til at slå fast med syvtommersøm, at hun ikke agter at gøre comeback som DF-formand.

- Jeg har været meget tøvende, det må jeg sige. Det er sin sag bare at gå ind og tage ansvaret igen. Men der har været et meget stort ønske om - ikke bare fra et par lokalformænd - at det skulle være mig. Men nu siger jeg meget klart nej, det bliver ikke mig, lød det bl.a. Pia Kjærsgaard.

Samtidig udtrykte hun stor bekymring over, at der ikke står en DF-kronprins klar i kulissen.

- En formand er ikke evig. Jeg har tidligere sagt, at jeg har ønsket, der var en tydelig aftager - det er der ikke umiddelbart, sagde hun bl.a. i programmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pia Kjærsgaard. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Pia Kjærsgaard. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Oppe at køre
Efter at utilfredsheden med Pia Kjærsgaards optræden var blevet luftet i partiets tillidsmandsforum, besluttede Kristian Thulesen Dahl, at diskussionen også skulle drøftes blandt partiets hovedbestyrelsesmedlemmer.

Annonce:

Derfor satte de sig sammen umiddelbart efter afslutningen på mødet i tillidsmandsforummet.

Det var her, Kristian Thulesen Dahl endte med at konkludere, at han ville tage en snak med Pia Kjærsgaard om hendes medvirken i 'Lippert' og 'stregen i sandet'.

Ifølge Kjærsgaard er utilfredsheden med hendes optræden i 'Lippert' dog helt uden for skiven.

- Nogen er lidt oppe at køre efter årsmødet, men nu skal tingene falde på plads, og nerverne skal falde til ro, siger hun til Ekstra Bladet.

Pia Kjærsgaard ønsker ikke at kommentere selve indholdet på mødet tirsdag med Kristian Thulesen Dahl.

Ekstra Bladet har forelagt DF-formand Kristian Thulesen Dahl oplysningerne. Han ønskede tirsdag eftermiddag ikke at kommentere sagen.

Pia Kjærsgaard var ude med heftig kritik under DF-årsmødet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: