DF: Martin Henriksen er ikke anonym på Facebook

Udlændingeordføreren fra Dansk Folkeparti har skabt forundring på Facebook, da han pludselig besvarede en række kommentarer på sin Facebook-profil under et andet navn

Martin Henriksen står ved, hvad han siger. Derfor gemmer han sig heller ikke bag en anonym Facebook-profil lyder den officielle forklaring. Foto: Stine Tidsvilde
Martin Henriksen står ved, hvad han siger. Derfor gemmer han sig heller ikke bag en anonym Facebook-profil lyder den officielle forklaring. Foto: Stine Tidsvilde

Normalt er Martin Henriksen ikke en særlig anonym person. Udlændingeordføreren fra Dansk Folkeparti står ved det, han siger, og han siger, hvad han mener.

Derfor kom det også som lidt af en overraskelse, da han svarede en række kommentarer på sin egen officielle Facebook-side, under et andet navn.

Artiklen fortsætter under billederne.

Martin Henriksen glemte at skifte profil, da han ville kommentere på Facebook. Kommentaren er efterfølgende blevet slettet.
Martin Henriksen glemte at skifte profil, da han ville kommentere på Facebook. Kommentaren er efterfølgende blevet slettet.

Martin Henriksen ville gerne takke for opbakningen, men det var bare den falske Martin, der var ved tasterne.
Martin Henriksen ville gerne takke for opbakningen, men det var bare den falske Martin, der var ved tasterne.

Martin Henriksen er på ferie, og derfor er det Dansk Folkepartis pressetjeneste, der har fået opgaven med at forklare, hvorfor folketingspolitikeren gemmer sig bag en anonym profil med navnet Martin Hansen.

Hos DFs pressetjeneste lyder forklaringen, at Martin Henriksen faktisk slet ikke har nogen Facebook-profil, men kun den officielle side, som er den folk kommenterer på.

Derfor har pressefolkene oprettet Martin Hansen-profilen til politikeren, så han kan administrere sin egen Facebook-side. De fortæller, at Martin Hansen er ikke en anonym hjælper, som skal sendes ind for at rose politikerens opslag i tide og utide.

Ikke praksis
Det er langt fra første gang, at et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti bliver taget i at have en hemmelig Facebook-profil, som bliver brugt til at kommentere opslag på det sociale medie.

Tidligere på året kom det frem, at folketingspolitiker og byrådsmedlem i Svendborg Kommune Dorthe Ullemose, fik støtte fra den hemmelige Tom Jensen på Facebook.

Tom Jensen kommenterede på Dorthe Ullemoses opslag, og skrev kritiske kommentarer til folk, der ikke var enig med politikeren. Den officielle forklaring lød senere, at det var Dorthe Ullemoses voksne datter, der stod bag Tom Jensen-profilen.

Nu ville det være oplagt at tro, at DFs pressetjeneste lærer folketingsmedlemmerne, at de skal oprette hemmelige profiler, der kan fungere som en form for hjælperyttere på Facebook.

Dett afviser pressetjenesten dog og henviser til, at den ene hemmelige profil var administrativ, og at det var en datter der stod bag den anden.

214 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere