DF-næstformand: Carl Holst risikerer politianmeldelse

Nu må regeringstoppen afgøre, om Carl Holst stadig er kapabel til at være forsvarsminister, lyder det fra Dansk Folkeparti efter møde i Region Syddanmark

Se hvad Regionsrådet havde at sige til det hele efter et ekstraordinært møde.

Forsvarsminister Carl Holst (V) risikerer både politianmeldelse og erstatningskrav på grund af sagen om hans omstridte spindoktor Christian Ingemann. Det kom frem efter dagens møde i forretningsudvalget i Region Syddanmark.

- Nu må regeringstoppen afgøre om Carl Holst stadig er kapabel til at være forsvarsminister. Men de oplysninger, vi har fået på mødet, tyder meget kraftigt på, at der er sket noget som er uredeligt, siger 2. næstformand i Region Syddanmark, Thies Mathiasen, fra Dansk Folkeparti. 

- Vi har på mødet fået indicier for ulovligheder. Jeg er dybt skuffet og overrasket. Nu kender jeg Carl Holst gennem mange år som en hård banan, men han plejer at have sagerne i orden, siger Thies Mathiasen.

Det kommunale tilsyn under Statsforvaltningen går nu ind i sagen om forsvarsminister Carl Holst. (Foto: Polfoto/Bent Nielsen) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 16:47 Statsforvaltningen går ind i Holst sag

Ifølge DF-politikeren tyder de oplysninger, som forretningsudvalget fik under mødet, på, at Carl Holst har haft sin nuværende spindoktor i Forsvarsministeriet, Christian Ingemann, ansat som personlig kampagnemedarbejder betalt af skatteyderne.

Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 18:38 Region: Tyder på ulovligheder i Holst-sag

- Det er så uordentligt, som det næsten kan være. Fordi skatteborgernes penge skal dælen bankende ikke bruges til, at en person driver sin egen personlige valgkampagne for deres penge. Det duer simpelthen ikke. Sådan noget må ikke ske igen, siger han og glæder sig over, at tilsynsrådet og Statsforvaltningen nu går ind i sagen.

- Tilsynsrådets undersøgelse kan ende med, at der er så mange indicier, som pludselig bliver beviser, så det betyder, at vi skal politianmelde sagen, siger han.

Tykke indicier

Også regionens 1. næstformand, Poul-Erik Svendsen, fra Socialdemokratiet bekræfter, at sagen om Carl Holsts personlige assistent og spindoktor kan ende med en politisag.

Christian Ingemann Nielsen (foto: JydskeVestkysten) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 15:28 Holsts spindoktor får dobbeltløn: Så meget scorer han

- Indicierne er så tykke. Og hvis undersøgelsen viser, at der er foregået ulovligheder, så kan det ende med politianmeldelse og erstatningskrav mod Carl Holst, siger han - og åbner altså for, at regionen vil kræve, at Carl Holst personligt skal betale Ingemanns løn på godt 43.000 kroner om måneden plus pension.

- Hvis der har været snyd med den medarbejder, så kan vi rejse erstatningskrav. Vi vil udnytte de muligheder, der er, efter Statsforvaltningen har undersøgt sagen. Det er et enigt forretningsudvalg, der mener det her. Så det er også Carl Holsts eget parti, der undsiger ham, siger Poul-Erik Svendsen.

Carl Holst meddeler via sin spindoktor - Christian Ingemann - at han ikke vil kommentere sagen om sin spindoktor Christian Ingemann.

Se også: Venstre-mand: Holsts spindoktor truer mig

122 kommentarer
Vis kommentarer