DF om Holst-afgang: Så kan regeringen vel komme videre

Søren Espersen tager Carl Holsts afgang til efterretning. Så kan regeringen vel komme videre, lyder det fra DF'eren

Analyse: Løgne og elendig pressekontakt har kostet Carl Holst

Dansk Folkeparti er nu på banen med en reaktion på Carl Holsts (V) afgang som forsvarsminister.

- Vi kan bare tage det til efterretning. Han har givetvis tænkt over det i et stykke tid og vælger så med en god begrundelse, at han ikke ønsker, at det skal overskygge for hans arbejde, siger DF's næstformand Søren Espersen til Ekstra Bladet.

Carl Holst Dansk politik - 29. sep. 2015 - kl. 14:23 Carl Holst går af som forsvarsminister

DF'eren har tidligere efterlyst, at Carl Holst lagde alt på bordet i sagen om spindoktor Christian Ingemanns rolle under valgkampen.

For sin egen skyld bør Holst lægge alle kort på bordet, lyder det fra Søren Espersen (DF). Dansk politik - 20. sep. 2015 - kl. 14:01 DF øger presset på Holst: Læg alt frem

Nu hvor Holst har trukket sig som følge af sagen, vil Søren Espersen dog ikke gøre sig til dommer over, om det er på sin plads, at han tager sin afsked.

- Jeg synes ikke, at det er op til mig at vurdere, om det skulle have været gjort tidligere, senere, eller om det er det rigtige tidspunkt. Nu har vi den nye situation, at han er trådt tilbage, så kan regeringen vel komme videre på en eller anden måde, siger Søren Espersen.

Har fyldt meget
Søren Espersen sidder selv i Folketingets Forsvarsudvalg og understreger, at han ikke har noget at sætte på Holsts arbejde som forsvarsminister.

- Rent forsvarsmæssigt har jeg ikke følt, at sagen på nogen måde betød, at vi så ikke fik svar på spørgsmål, eller at han ikke mødte til samråd, siger han, men tilføjer:

- Jeg har selv oplevet, at når man er ude i landet, skal man beskæftige sig med det her frem for mange andre ting, vi også synes er spændende. Det forsvinder, og på den måde er det jo godt nok.

Se Løkke fortælle om Holst her (Video: Kristian Brårud Larsen)

55 kommentarer
Vis kommentarer