Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tager grueligt fejl, hvis han tror, at at den hellige grav er velbevaret efter fredagens samråd, hvor han skulle forklare, hvorfor en række tiltag mod kvotekonger ikke er lagt frem for Folketingets partier.
I følge Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) er Esben Lunde Larsen således på ingen måde fredet endnu. I weekenden fyrede han endnu en bredside af mod ministeren i Jyllands-Posten, fordi han mener, at Lunde Larsen under samrådet gav det indtryk, at DF og de øvrige blå partier havde haft kendskab til flere tiltag end det ene, de er blevet oplyst om.
- Jeg er pissesur over det her. Under samrådet gjorde ministeren flere forsøg på at skabe et billede af, at Dansk Folkeparti kendte alle tre tiltag. Ministeren forsøgte på en fiks måde at fedte den af på DF og skubbe os foran sig i sine undskyldninger i et forsøg på at godtgøre sine handlinger, sagde han.
DF i nyt frontalangreb på Esben Lunde: Jeg er pissesur!
I følge Ib Poulsen vil Dansk Folkeparti i løbet af denne uge afgøre om, man fortsat har tillid til Esben Lunde Larsen (V).
- Vi har stillet nogle spørgsmål til ministeren, og dem får vi svar på senere i dag, og så har vi sagt i Dansk Folkeparti, at nu venter vi til engang senere i ugen, før vi tager stilling, siger han.
-Er det dig og partitoppen i DF, der afgør, hvad der kommer til at ske med i forhold til ministeren?
- Ja, det tager vi en snak om i partiet, siger han.
DF skærper tonen: Lunde holder hånden over magtfulde fiskere