DF-politiker med opråb: Smid de fimsede, tøsedrenge ud af Superligaen

DFU-formand, tidl. folketingskandidat og Lyngby-fan er træt fodboldspillere med sixpacks, der optræder som kendisser i medierne. Se interview med Chris Bjerknæs i tv-klippet herunder

’Fodbold er forvandlet til et metroseksuelt paradis, hvor lyserøde fodboldstøvler, pandebånd og tøsedrenge har fuldt fokus … Lad os få heltene og mandsmodet tilbage og få smidt de fimsede metroseksuelle mediestjerner ud af fodboldsporten igen’, skriver formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, i et læserbrev i Politiken.

Den 27-årige ungdomsformand er selv Lyngby-fan. Han drømmer sig derfor tilbage til tiden før kulørte David Nielsen blev træner. Til tiden før overbetalte primadonnaer, barberede ben og plukkede øjenbryn. Han efterlyser rigtige mandfolk som Guld-Harald og Lille-Per på banen,

’Nu er det hele blevet … en forfængelighedens teaterforestilling, hvor voksne mænd render rundt i magentafarvede fodboldstøvler med barberede ben og trimmede øjenbryn og en frisure, der ligner en gæst fra Roskilde Festivals fjerde dag’ forklarer Bjerknæs, der i mange år har været aktiv i DF, som både lokalformand og folketingskandidat.

Trods Lyngbys flotte og overraskende bronzemedalje i Superligaen var det ifølge Chris Bjerknæs meget bedre før klubbens nuværende træner, farverige David Nielsen kom til. (artiklen fortsætter under billedet)

David Nielsen har eksperimenteret med sin frisure. Det bryder DFU-formand og Lyngbyfan sig ikke om. Fodboldspilleres hår skal ligne noget fra Far til fire, lader han forstå i et debatindlæg. Foto: Thomas Wilmann
David Nielsen har eksperimenteret med sin frisure. Det bryder DFU-formand og Lyngbyfan sig ikke om. Fodboldspilleres hår skal ligne noget fra Far til fire, lader han forstå i et debatindlæg. Foto: Thomas Wilmann
 

’Jeg holder med Lyngby Boldklub. Klubben, hvor Lille-Per slog sine folder i Far til fire-filmene med ' Guld Harald', og hvor fodbold først blev spillet, når Dyrehavsbakken åbnede. Sådan sagde man i hvert fald engang, og sandheden er nok også, at der ikke blev spillet meget fodbold, når det regnede, før klubbens nuværende træner, David Nielsen, kom til. Det gør ingenting’, skriver han.

Lyngby-træner David Nielsen har selv været kendt for en farverig stil. På og uden for banen.

Ifølge Chris Bjerknæs var fodboldspillerne i gamle dage rigtige helte, som gik til stålet. Hverken ødelagte shorts eller en blodtud kunne stoppe dem. Sådan er det ikke længere, forklarer han.

’Engang var der rigtige fodboldhelte til, som ikke kun gik op i at have de rigtige høretelefoner på til og fra kampe, men som spillede for spillets skyld. I dag må publikum nøjes med en fjantet professionel skoledreng, som ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv, når han scorer, skriver DFU-formanden, der mener, at nutidens fodboldspillere smider trøjen for at vise 'den veltrænede sixpack'. (artiklen fortsætter under billedet)

Sjovt hår og sixpack er et problem. Den nuværende Lyngbytræner David Nielsen fejrer som aktiv spiller en sejr. Fodboldspillere i dag smider kun trøjen for at vise deres veltrænede sixpack, mener DFU-formanden, der er Lyngbyfan. Foto: Ole Steen
Sjovt hår og sixpack er et problem. Den nuværende Lyngbytræner David Nielsen fejrer som aktiv spiller en sejr. Fodboldspillere i dag smider kun trøjen for at vise deres veltrænede sixpack, mener DFU-formanden, der er Lyngbyfan. Foto: Ole Steen
 

27-årige Chris Bjerknæs, der nu vil bestemme, hvordan de aktive fodboldspillere skal se ud, har tidligere selv beklaget sig over, at andre blandede sig i hans eget udseende.

Under overskriften ’Lad mig dog være fed i fred’, skrev han i 2013 et andet vredt læserbrev i Politiken. Dengang mente han, at andre skulle blande sig uden om, hvordan han selv så ud.

- Jeg vil bare gerne have lov til at se ud, som jeg gør og veje, hvad jeg nu vejer. Lad mig da bare være fed i fred, uddybede han dengang til bt.dk.

Forleden var det Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, som agerede overdommer. Til Berlingske forklarede Folketingsformanden, at hun nogle gange møder journalister på Christiansborgs gange, som ’ligner en pose lort’. 

289 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere