DF-profil erkender russisk rekrutteringsforsøg: 'Jeg afviste det'

Marie Krarup fra Dansk Folkeparti bekræfter over for Politiken, at hun blev forsøgt rekrutteret til russiske efterretningstjenester

DF's Marie Krarup erkender, at hun blev forsøgt rekrutteret til russiske efterretningstjenester i starten af 00'erne. Arkivfoto: Jonas Olufson/POLFOTO
DF's Marie Krarup erkender, at hun blev forsøgt rekrutteret til russiske efterretningstjenester i starten af 00'erne. Arkivfoto: Jonas Olufson/POLFOTO

Dansk Folkepartis Marie Krarup blev forsøgt rekrutteret af de russiske efterretningstjenester GRU og FSB, kort efter hun var stoppet som assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Rusland i starten af 00'erne.

Det skrev Radio24syv mandag.

Nu har hovedpersonen så selv taget bladet fra munden og bekræftet episoden overfor Politiken.

'Jeg blev udsat for hvervningsforsøg, jeg afviste det, og jeg meldte alt til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). That’s it', siger Marie Krarup, som ifølge Politiken ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Ifølge Radio24syvs oplysninger ville russiske efterretningsofficerer fra GRU og FSB have Marie Krarup, der siden 2011 har været medlem af Folketinget, til at at udlevere informationer om en ansat i Forsvaret i Danmark og undersøge vedkommendes netværk i Rusland.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Marie Krarup, men det har ikke været muligt.

Se også: Massedemonstrationer mod internet-censur i Rusland

Se også: Vanvittig oprustning: 1000 nye kampfly

121 kommentarer
Vis kommentarer