DF-rådmand i forsvar: Spørg min direktør

- Jeg går ikke ud og tjekker folk i yderste led, lyder det fra ældrerådmand i Aarhus efter ny sag om groft svigt på plejehjem

Ifølge DF-rådmaand Jette Skive blev der ikke draget den fornødne læring af svigtet af demente Henny. Foto: Ernst van Norde
Ifølge DF-rådmaand Jette Skive blev der ikke draget den fornødne læring af svigtet af demente Henny. Foto: Ernst van Norde

Dansk Folkepartis rådmand i Aarhus, Jette Skive, er under fornyet kritik, efter endnu et tilfælde af plejesvigt i kommunen er kommet frem.

En dag havde Henny kraftige blodudtrækninger hele vejen rundt om halsen. Plejehjemmet forklarede, at hun var faldet. Familien hælder dog mest til, at den gamle kvinde på en eller anden måde har hængt fast i den 'klokkesnor', som hun havde om halsen. Årsagen blev aldrig fundet. Privatfoto Dansk politik - 17. jul. 2020 - kl. 05:52 Henny blev vanrøgtet: Vi advarede DF-rådmand

Se også: Groft plejesvigt: 'Hun kunne dø af det'

Men da først sagen om den demente 91-årige Henny, der blev vanrøgtet på et plejehjem, landede på rådmandens bord, blev den håndteret helt efter bogen, forklarer hun i et interview med Ekstra Bladet.

Dog indrømmer Jette Skive, at kommunen ikke har draget den fornødne læring af sagen fra 2017. For nylig har skjulte optagelser af en anden sag om demente Else nemlig rystet Danmark og dokumenteret endnu et groft svigt på kommunens plejehjem.

- Hvorfor har I ikke draget læring?

- Det må du spørge min direktør og de folk, der sidder derude om. Jeg håber og tror, at vi har draget læring. Jeg håndterer en sag, og damen (Hennys niece, red.) er tilfreds, og så går jeg ud fra, at sådan er det, lyder det fra Jette Skive, der forklarer, at hun nu vil sikre en bedre koordinering, når der er klagesager fra pårørende.

Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med Hennys niece Jette Rasmussen, der forklarer, at hun slet ikke kan genkende Jette Skives billedet af håndteringen af sagen. Tværtimod er hun stadig rasende over den.

Er ikke administrativ
- Jette Skive, det lyder som en gang ansvarsfralæggelse at sige, at det er direktørens skyld. Du er den politisk ansvarlige?

- Absolut, og jeg tager mit ansvar. Det håber jeg også, du har set. Jeg tager det fulde ansvar, men jeg er ikke administrativ. Når jeg sender en ordre ud, så forventer jeg, at den bliver udført. Jeg får at vide, at den er udført. Det er så måske ikke udført, som jeg ville. Jeg går ikke ud og tjekker folk i yderste led.

- Kritikken i Hennys sag går på, at det er for sent, du kommer ind i den. De prøver i lang tid at få kommunen til at agere, men det sker først, da der bliver sat skjult kamera op. Det er vel ikke rettidig omhu?

- Nej, men jeg kan jo ikke agere på noget, jeg ikke ved. Det er ikke nået ind til mig. De sidder derude og forsøger at løse opgaverne. Det er det, jeg ændrer på nu. Det er slut med at sidde derude og løse opgaverne - derfor laver jeg noget a la en ombudmandsstilling herinde. Alle pårørende kan komme herind med deres klager, i stedet for at det er ude i områderne.

Forfærdeligt
- Hvorfor skal man frem til at optage en skjult videofilm, før man får et møde med den ansvarlige rådmand?

- Det er jo forfærdeligt. Det kan jeg jo ikke gøre ved. Det er jo personalet derude. ... Jeg kan ikke gøre ved, at det ikke kommer ind til mig.

- Det lyder som om, at du ikke har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår på de plejehjem, de er øverst ansvarlig for?

- Selvfølgelig har jeg det. Kan du se, hvad de laver, hvis I havde 60 afdelinger? Kan du se, hvad den enkelte laver? Hvornår der er en klage, og hvad den går ud på, hvis den ikke kommer ind på dit bord?

Tænk hvad du vil
- I 2017 sker der et groft svigt på et plejehjem - nu kommer der så en ny sag med Else. Hvorfor er der ikke sket en grundlæggende kulturændring?

- Jeg har svaret på det.

- Du kan ikke være tilfreds, tænker jeg?

- Du kan tænke, lige hvad du vil. Og så kan du prøve at tænke som menneske. Ved Gud i himlens navn jeg ikke er tilfreds. Så var det aldrig sket. Hvis jeg havde siddet ude på samtlige plejehjem hver dag, tror du så, at det var sket? Aldrig i livet. Jeg gør alt, hvad jeg kan, siger Jette Skive.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 19:00 Her er TV2-optagelserne Danmark ikke må se

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 20:33 Til halloween-fest i lorteble

141 kommentarer
Vis kommentarer