DF sparker Lunde-sag til hjørne: Kræver flere svar

Dansk Folkeparti venter med at fælde dom over Esben Lunde til, han har svaret på flere spørgsmål i kvotekonge-sag

Esben Lunde Larsen. Foto: Jens Henrik Daugaard
Esben Lunde Larsen. Foto: Jens Henrik Daugaard
Følg Politik

Esben Lunde Larsens (V) ministerfremtid fortsætter med at være uafklaret.

Selvom miljø- og fødevareministeren blev grillet i tre timer under et samråd om fiskeriets såkaldte kvotekonger, så afkræver Dansk Folkeparti flere svar fra ministeren, før man vil fælde den endelige dom.

Partiets fiskeriordfører, Ib Poulsen, oplyser således til Ekstra Bladet, at man afventer Lundes svar på opfølgende spørgsmål oven på samrådet, som bliver sendt til hans ministerium.

Når partiet har modtaget svaret vil man vurdere, om Esben Lunde Larsen kan fortsætte som minister. Ifølge Ib Poulsen skal svaret falde fredag.

DF beskylder igen Lunde for at lyve: - Det er en tilståelsessag

DF savner stadig oplysninger om ministerens viden om et centralt dokument, som kom frem kort før fredagens samrådet.

Dokumentet fra Miljø- og Fødevareministeriet viste, at Esben Lundes ministerium fik forelagt 16 punkter med mulige stramninger over kvotekongerne den 31. maj 2016.

Esben Lunde har ellers oplyst, at han kun havde kendskab til tre mulige stramninger over for kvotekongerne før sommeren 2016. Et flertal af Folketingets partier - ikke mindst DF - har ellers i en længere periode forsøgt at få Esben Lunde til at komme op med flere stramninger.

Presset Lunde beklager: Ristet af kolleger

Under samrådet kunne Lunde ikke svare klart på, hvorvidt han havde fået forelagt det pågældende dokument, som indeholder et slideshow med de mulige stramninger.

Det forhold skal ministeren nu opklare.

Lundes nye møgsag

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) har talt usandt for Folketinget, ifølge Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Det fremgår af et samrådsspørgsmål, som er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside.

'Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han har talt usandt og tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget i sagen om stramning af reglerne i relation til kvotekoncentration (kvotekonger)', skriver DF's og rød bloks medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget i samrådsspørgsmålet.

Kvotekonger er få magtfulde og velhavende fiskere, som sidder på meget store fiskekvoter og dermed en i uforholdsmæssig stor del af fiskeriet. Dermed får få fiskere nærmest monopol, mens mindre fiskeskippere må opgive deres erhverv.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen - og et flertal i Miljø- og Fødevareudvalget - har gang på gang efterspurgt muligheder for at stramme op i forhold til de såkaldte kvotekonger, som ifølge Ib Poulsen benytter sig af 'stråmænd' og 'konefinter' til at kontrollere fiskekvoterne.

Men Esben Lunde har tidligere afvist, at man kunne gøre andet end at bede kvotekongerne om at udfylde nogle tro- og love-erklæringer om, at de har reel kontrol over fiskeriet af de kvoter, som de kautionerer økonomisk for.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+