DF til Løkke: Trepart kan ikke løse udlændingeproblem

Udlændingestramninger er eneste vej, hvis sammenhængskraft skal sikres, lyder det fra integrationskritiske DF

Dansk Folkeparti er særdeles skeptiske over for statsministerens budskab om, at trepartsforhandlingernes mål om integration er afgørende for at sikre sammenhængskraften i det danske samfund.

Det siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, som kommentar til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et stort interview med Berlingske Tidende siger, at det vil splitte Danmark, hvis integrationen ikke lykkes.

Men ifølge Martin Henriksen burde statsministeren hellere bruge sin tid på at forhandle yderligere udlændingestramninger på Christiansborg, frem for at forhandle integration med arbejdsmarkedets parter. Trepartsforhandlingerne går i gang på torsdag.

- Vi synes slet ikke, at der er nogen grund til at gå i gang med det. Man bør indse, at løsningen findes på Christiansborg. Løsningen er at begrænse indvandringen fra ikkevestlige lande, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

- Det er både flygtningestrømmen, udenlandsk arbejdskraft og nogle af de mange udenlandske studerende, der kommer til Danmark.

Ifølge Berlingske viser tal fra Danmarks Statistik, at knap en femtedel af befolkningen i 2050 vil være indvandrere eller efterkommere fra både vestlige og ikkevestlige lande.

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere