DF: Vi vil da ikke have skylden for at lukke 24syv

DF har aldrig haft ønske om, at Radio24syv skulle lukke, siger Peter Skaarup

DF har på det seneste trukket i land med hensyn til lukningen af Radio24syv. Hvad er det, der foregår i partiet? Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, giver sit bud her. Producer: Martin Lorentsen

- Der er ingen tvivl om, at vi er blevet overraskede over, hvor omfangsrig debatten har været. 24syv har fyldt rigtigt meget, og vi vil da ikke have skylden for at lukke 24syv, for det har aldrig været vores ønske.

- Vi vil have et bredt udbud af radiokanaler, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti forud for et møde i kulturministeriet om kanalen.

Dansk Folkepartis kovending i sagen om den lukningstruede radiostation kommer efter en hård uge, hvor partiet måtte sluge flere kameler.

Først måtte partiet bide i det sure æble og erkende, at en meget omtalt omfartsvej ved Mariager måtte forkortes væsentligt efter massivt pres fra medierne - ikke mindst Radio24syv. Dernæst kom en groggy udstrakt hånd til den lukningstruede Radio24syv, som DF-boss Kristian Thulesen Dahl pludselig vil give en livline som DAB-kanal.

Tilbage på sporet
I den forbindelse talte Ekstra Bladet netop med Dansk Folkepartis leder om deres erklæring om at være 'antipopulister' ikke klinger en anelse hult efterhånden.

- I forhold til Radio24syv står vi fuldstændig på det medieforlig, vi har lavet.

- Vi har tilbudt et supplement til medieaftalen. Radio24syv tilbydes, hvis de vil at drive radioen videre i en eller anden form som DAB-kanal. Så det er ikke en ny kurs. Det er en understregning af, at vi gerne vil have debatten tilbage på det spor, som vi mener, den burde have været. Nemlig at få noget geografisk spredning på de medier, der dækker Danmark.

Og nu lyder den seneste melding fra Peter Skaarup i sagen om radiostationen altså, at 'debatten har overrasket' DF, hvorfor det nu tyder på, at de slår bak i forhold til lukningen.

- Men hvis man er antipopulist, som du har erklæret, så går man vel ikke så meget op i, hvad nogle fine typer i København mener?

Ikke nogen god dommer
- Jeg synes ikke, det at være antipopulist er det samme som, at man ikke gider lytte til folk. Her er der folk, som siger, de har meget stor glæde af Radio24syv. Vi er tilhænger af et stort udbud af medier, sagde Kristian Thulesen Dahl til Ekstra Bladet i sidste uge.

- Tror du, at mange af dine vælgere lytter til Radio24syv?

- Jeg tror, det er meget forskelligt. Jeg er ikke selv storforbruger af kanalen. Så jeg er ikke nogen god dommer for, hvad det er for en radiokanal. Men jeg må accepetere, at min medieordfører er storforbruger af kanalen. Der er en masse mennesker, som lytter til Radio24syv, og har glæde ved det. Der skal ikke kun være et medieudbud, der passer ind i mit kram.

456 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere