Annonce:
Annonce:

DF vil slagte kunst-højborge

Dansk Folkeparti vil tage næsten en fjerdedel af det statslige tilskud fra kunstmuseerne Arken og Louisiana. Pengene skal bl.a. gå til Fregatten Jylland og museet Gl. Estrup på Djursland

Støtten til kunstmuseet Louisiana skal skæres betragteligt, hvis det står til Dansk Folkeparti. Foto: Gregers Tycho
Støtten til kunstmuseet Louisiana skal skæres betragteligt, hvis det står til Dansk Folkeparti. Foto: Gregers Tycho
Annonce:
Følg Politik

Først skulle sparekniven svinges over Danmarks Radio, og nu er det den offentlige støtte til kunstmuseerne Arken og Louisiana, der skal beskæres betragteligt.

I Dansk Folkepartis finanslovsudspil på kulturområdet for 2017 foreslås det således, at de to berømte museer hver skal give afkald på 7,5 millioner kroner årligt i støtte fra det offentlige.

I 2015 modtog de to museer begge omkring 31,5 millioner kroner i offentlig støtte. Dermed vil Dansk Folkepartis tage næsten hver fjerde støttekroner fra Arken og Louisiana, der ligger i henholdsvis Ishøj og Humlebæk.

Fregat og koldkrigsbunker
Ifølge partiet skal de i alt 15 millioner kroner fra Arken og Louisiana øremærkes en række kulturhistoriske foretagender.

Annonce:

Det drejer sig om landbrugsmuseet Gl. Estrup og Fregatten Jylland på Djursland, koldkrigsbunkeren Regan Vest ved Rebild Bakker i Nordjylland samt Skibsbevaringsfonden. Desuden skal der gives midler til bedre museumsmagasiner.

- Vi vil styrke det kulturhistoriske – særligt i provinsen - på bekostning af moderne kunstmuseer som Arken og Louisiana, som i årevis har fået så mange penge fra staten. Pengene skal gå fra mærkelige moderne kunstinstallationer til kulturhistoriske museer, der formidler og fortæller vores historie, lyder det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Skru ned for ambitionerne
-  Det er omkring en fjerdedel af Arken og Louisianas offentlige tilskud, der vil blive beskåret. Er der ikke nærmest at dreje nøglen om hos dem?

- Nej, det betyder bare, at de skal skrue lidt ned for ambitionerne. Og så kommer de måske tættere på de tilskud, som mange af de kulturhistoriske museer får per besøgende, siger Alex Ahrendtsen og tilføjer:

- Der er nogle historiske skævheder, som vi gerne vil rette op på, og dette er så første skridt.

Annonce:

-  Det er ikke længe siden, I var ude efter DR – nu er det Arken og Louisiana. Er I i gang med et korstog mod Danmarks store kulturinstitutioner?

- Nej, vi er egentlig bare interesserede i at genskabe en balance, så vi får hele Danmark med. Og det gælder også på kulturområdet. Hovedparten af danskerne bor i provinsen, og det er også dem, der lægger hovedparten af skatterne. Hvis de fortsat skal bakke vores kulturpolitik op, så skal de selvfølgelig også have valuta for deres penge.

Alex Ahrendtsen skal sende flere offentlige kulturmidler til provinsen. Foto: Jens Dresling
Alex Ahrendtsen skal sende flere offentlige kulturmidler til provinsen. Foto: Jens Dresling
 

* * *

Sådan skal pengene fordeles

Sådan skal pengene fra Arken og Louisiana fordeles ifølge DF:

Museum Gl. Estrup: 2,7 millioner kroner

Fregatten Jylland: 3,0 millioner kroner

Skibsbevaringsfonden: 1,8 millioner kroner

Bedre museumsmagasiner: 5,0 millioner kroner

Regan Vest: 2,5 millioner kroner

Derudover skal midlerne fra Statens Kunstfond omfordeles, så musikskolerne modtager 20 millioner kroner mere om året.

Endelig skal der findes 150 millioner kroner til et nyt vikingemuseum i Roskilde uden for Kulturministeriets område

 

* * *

Arken-direktør: Det vil gå ud over hele Vestegnen

Annonce:

Ifølge museumsdirektør på Arken, Christian Gether, vil det få store konsekvenser for museet, hvis Dansk Folkepartis forslag bliver gennemført: 

 - Det vil det gå ud over hele Vestegens befolknings mulighed for at se den største kunst i deres eget lokalmiljø. Det vil betyde, at den stor del af kunsttilbuddet til Vestegnens borgere vil blive ført tilbage til Københavns centrum og nord for København, siger han og uddyber:

- Det vil gå ud over vores udstillingsvirksomhed. I år kommer vi et godt stykke op over 300.000 besøgende, og vi er deroppe, fordi vi laver nogle virkelig interessante udstillinger, som mange mennesker på Københavns Vestegn gerne vil se. Det vil desuden gå ud over vores undervisning af skolebørn i kunst. Det vil vi heller ikke kunne, siger Christian Gether.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, da han er på ferie.

***

Venstre: Et rigtig godt udspil

Regeringspartiet Venstre står gerne klar med slibestenen, når Dansk Folkeparti vil svinge sparekniven over kunsten.

Annonce:

-  Det virker som et rigtig godt udspil, og jeg er meget positiv. Jeg er sikker på, at vi finder hinanden ved forhandlingsbordet, siger Venstres kulturordfører, Britt Bager, til Ekstra Bladet.

Særligt de mange millioner, som DF vil skære fra  Arken, vækker glæde i Venstre:

-   Jeg synes ikke, at Arkens besøgstal er højt nok, og de har nogle udfordringer med at tiltrække et publikum, men jeg vil ikke kommentere beløbene, fordi vi tager det ved forhandlingsbordet, lyder det fra regeringspartiet.

Godt stykke arbejde
Samtidig lyder der også kun rosende toner, når det gælder de kulturinstitutioner, som skal nyde godt af de indsamlede millioner af kroner.

- Jeg er glad for, at DF prioriterer de museer, som ligger i udkantsområderne. Jeg synes, at Gl. Estrup, Fregatten Jylland og Regan Vest er rigtig gode projekter, siger Britt Bager.

- Musikskolerne gør også et rigtig godt stykke arbejde, og der har været nogle udfordringer med Statens Kunstfond, så det er jeg meget begejstret for.

***

Bunker-boss svært begejstret

Denne tilvoksede dør var indgangen til det omfattende bunkeranlæg, som skulle have reddet toppen af Danmark, hvis den kolde krig var blevet varm. Foto: Jacob Ehrbahn
Denne tilvoksede dør var indgangen til det omfattende bunkeranlæg, som skulle have reddet toppen af Danmark, hvis den kolde krig var blevet varm. Foto: Jacob Ehrbahn
 

Annonce:

Det er en svært begejstret museumsdirektør fra Nordjyllands Historiske Museum, Lars Chr. Nørbach, som modtager nyheden om, at DF og Venstre er klar til at finde penge til åbningen af koldkrigsbunkeren Regan Vest i Rold Skov.

- Den her bunker viser en kernefortælling om det 20. århundrede, nemlig den kolde krig. Den får man helt ind under huden, når man kommer ned i den her tidslomme. Det er som at være der selv, forklarer han.

Bunkeren nær Rebild Bakker skulle huse ministre, kongelige og top-embedsfolk, der skulle forsøge at styre landet i tilfælde af en sovjetisk invasion. Bunkerne lå geografisk sådan, at selv hvis Sjælland, øerne og den sydlige del af Jylland var taget af fjenden, kunne magt-eliten skjule sig.

Hele følelsesregistret
Det underjordiske anlæg er hele  5000 kvm. Det tager 20 minutter at nå enden, når man har passeret igennem den skjulte indgang, som den dag i dag er kamufleret af en almindeligt  gul muremester villa.

- Bunkeren viser, hvordan hele følelsesregistret var i spil på den tid. Atombomber fra begge sider, spioner og alle de ting, fortæller museumsdirektøren.

Han forventer at kunne samle privat finansiering til anlæg af brandveje, informationscenter og parkeringspladser, som er nødvendig, hvis bunkeren skal åbnes for den brede offentlighed.

Det var i disse beskedne omgivelser Dronningen skulle have sovet i tilfælde af en invasion eller sågar atomkrig på dansk jord. Foto: Jacob Ehrbahn
Det var i disse beskedne omgivelser Dronningen skulle have sovet i tilfælde af en invasion eller sågar atomkrig på dansk jord. Foto: Jacob Ehrbahn
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: