DF'er skal afhøres af antisvindel-enhed: - De mødte op på mit kontor!

Antisvindeljægere har indkaldt DF's Jørn Dohrmann til afhøring i skandalerne om misbrug af EU-midlerne

Jørn Dohrmann, der er en af Dansk Folkepartis nu tre medllemmer af Europa-Parlamentet, skal stå skoleret i eftermiddag.

Det sker, når han bliver afhørt af EU's antisvindelenhed OLAF i Bruxelles.

- De mødte op på mit kontor og afleverede indkaldelsen til afhøring personligt, fortæller Jørn Dohrmann til Ekstra Bladet.

Se også: Ny efterforskning indledt: Messerschmidts fonde undersøges for svindel

Afhøringen finder sted i dag klokken 15 på OLAFs kontor i Bruxelles, fortæller han. Den forventes af vare cirka tre timer.

I indkaldelsen til afhøringen står, at Dohrmann skal aflægge forklaring om skandalerne i Meld og Feld, som Ekstra Bladet har afsløret igennem de seneste år.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Mere ved jeg ikke, så jeg ved heller kke, hvad de vil spørge om. Men jeg møder selvfølgelig op. Det har jeg også pligt til, siger Dohrmann på en mobiltelefon vej til Bruxelles

Afhøringen af Jørn Dohrmann betyder ganske logisk, at OLAF's efterforkning nu også omfatter afhøringer af nøglepersoner i sagen.

Hidtil har OLAF blot bekræftet, at en undersøgelse af Morten Messerschmidts fond var sat i værk.

Se også: Messerschmidt-skandalen: EU-Parlamentet vil se beviserne fra DF

Artiklen fortsætter under billedet

 

Jørn Dohrmann skal afhøres i omkring tre timer i dag (Foto: PR)
Jørn Dohrmann skal afhøres i omkring tre timer i dag (Foto: PR)
 

I øjeblikket undersøges Meld og Feld af tre forskellige myndigheder. Udover OLAF ser også Europa-Parlamentet og Bagmandspolitiet nærmere på fondenes brug af EU-midler.

Se også: I Messerschmidts verden er der 35 grader udenfor i København

I går kunne Ekstra Bladet afsløre endnu et eksempel på det, som ekspert betegner som misbrug af penge i Messerschmidts fond.

I forbindelse med DF's sommergruppemøde i Kolding i 2014 har Meld indsendt et fiktivt program som dokumentation til EU. DF's nye gruppeformand i Bruxelles - Anders Vistisen - er i dag rejset til Belgien for at erkende partiets indgivelse af urigtige oplysninger.

Her kan du læse hele Ekstra Bladets nye afsløring fra i går:

Se også: EU-penge betalte DF-toppens sommerophold

 

1 af 2 
2 af 2 
125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere