DF'er springer fra aftale - S kan miste borgmesterpost

Tidligere DF-politiker peger på nuværende K-borgmester. S kan derfor miste chance for borgmesterpost

Anne Madsen (S), byrådsmedlem i Sorø, stod egentlig til at få borgmesterposten i byen. Nu er DF-politiker dog sprunget fra konstitueringsaftale og peger i stedet på nuværende K-borgmester. (Arkivfoto) Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix
Anne Madsen (S), byrådsmedlem i Sorø, stod egentlig til at få borgmesterposten i byen. Nu er DF-politiker dog sprunget fra konstitueringsaftale og peger i stedet på nuværende K-borgmester. (Arkivfoto) Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix

Anne Madsen (S) står ikke alligevel til at blive borgmester i Sorø, skriver sn.dk.

Konstitueringsaftalen var ellers indgået natten til onsdag, men nu har et byrådsmedlem valgt at skifte parti, og dermed vil partihopperen ikke længere pege på den socialdemokratiske Anne Madsen.

1. viceborgmester Lars Schmidt, der indtil søndag har været medlem af byrådet for Dansk Folkeparti (DF), har nu meldt sig ind i Konservative og støtter ikke længere en socialdemokratisk borgmester. Han peger dermed på borgmester Gert Jørgensen (K).

- Jeg kan godt forstå, hvis der er mange borgere i Sorø Kommune, der er forvirrede over min ageren i forhold til det forløb, der har været omkring konstitueringen efter kommunalvalget, siger Lars Schmidt til sn.dk.

- Valgnatten var meget kaotisk, og da det viste sig, at blå blok på det tidspunkt ikke kunne finde sammen om et flertal, så den kunne fortsætte yderligere fire år, så er det min opgave at se på alternative muligheder for at få mest mulig DF-indflydelse. Og det gjorde jeg.

Han begrunder blandt andet skiftet til Konservative med, at han er 'borgerlig, blå og konservativ', og at der var manglende tillid fra den tidligere partiforening.

Konstitueringsaftaler er ikke juridisk bindende. Derfor kan partierne i princippet løbe fra aftalen helt frem til det konstituerende møde.

Konstitueringen af kommunalbestyrelsen - dermed også borgmesterposten - sker på det konstituerende møde. Derefter er konstitueringen bindende.

I konstitueringsaftalen stod Anne Madsen til at være borgmester, mens Lars Schmidt skulle fortsætte i sin post som 1. viceborgmester.

I et opslag på Socialdemokratiet i Sorøs facebookside, skriver Anne Madsen, at partiet peger på Kasper Nygaard fra Venstre som borgmester:

- Venstre gik til valg på overskrifterne: Bredt samarbejde, tillid og nærdemokrati. Jeg håber, at det stadig gælder. Vi er trods de sidste dages bøvl, stadig klar til at pege på Kasper Nygaard som borgmester, skriver hun.

Det krævede 13 mandater at sikre sig borgmesterposten i Sorø. Da Lars Schmidt fortsat tilhørte DF, havde Anne Madsen netop opbakning fra 13 mandater, skrev TV2 Øst onsdag.

Gert Jørgensen, der er nuværende borgmester, har siddet ved roret i Sorø i otte år.

Tidligere søndag var borgmesteraftaler på plads i 97 af landets 98 kommuner. Kun Dragør manglede at få en borgmester på plads. Men nu er der også usikkerhed om borgmesteraftalen i Sorø.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.