DF'er stak af fra trafikuheld

Bent Bøgsted erkender, at han stak af fra færdselsuheld i Nordjylland

Bent Bøgsted. (Foto: Thomas Wilmann)
Bent Bøgsted. (Foto: Thomas Wilmann)

Dansk Folkepartis nordjyske folketingsmedlem, Bent Bøgsted, erkender over for Politiet og Nordjyske, at han stak af fra et færdselsuheld i Frederikshavn.

Bøgsted påkørte ifølge Nordjyske lørdag formiddag en anden bil, da han med en trailer bakkede ud fra en parkeringsplads ved Jem & Fix i Frederikshavn. Efterfølgende stak han af uden at orientere ejeren af den påkørte bil.

- Jeg havde en helt igennem dårlig dag. Det er en stor bommert og ikke acceptabelt, hvad jeg har gjort, siger Bent Bøgsted til avisen.

(Foto: Jonas Olufson) 112 - 30. okt. 2014 - kl. 10:18 Politikere om hærværk: De skulle have en røvfuld

Ekstra Bladet fangede Bent Bøgsted på en telefon, og han fastholder, at han ikke kan forklare, hvordan han kunne finde på at stikke af.

- Jeg havde bare en 'bad day'. Det er nok det eneste, jeg nogensinde har lavet. Jeg havde simpelthen bare en dårlig dag, siger han.

- Havde du ikke opdaget, det var sket?

- Jo, men jeg havde bare en dårlig dag. Jeg kan kun undskylde, alt det jeg kan, for selvfølgelig er det ikke acceptabelt. Jeg havde bare en dårlig dag, hvor det hele gik galt.

- Hvad gik galt?

- Det ved jeg ikke. Jeg havde bare en dårlig dag.

- Du skulle ikke nå noget?

- Nej, jeg havde bare generelt en 'off day'. Det er det, det hele drejer sig om.

- Havde du drukket, var det derfor du kørte?

- Nej, overhovedet ikke. Kun kaffe

- Og der var ikke snaps i kaffen?

- Nej, det var der i hvert fald ikke.

Bent Bøgsted oplyser, at han har oplyst sit parti om hændelsen, men stadig ikke har talt med Kristian Thulesen Dahl eller gruppeformand Peter Skaarup.

- Frygter du en udsmidning af partiet?

- Jeg har haft en dårlig dag, så må jeg tage de konsekvenser, det giver, siger han.

Den 59-årige arbejdsmarkedsordfører kunne have sluppet fra sin brøde, men - uheldigvis for ham - var en lokal politibetjent vidne til uheldet. Han overværede, hvordan Bent Bøgsted steg ud af bilen, besigtigede skaden og valgte at køre videre.

Bent Bøgsted beklager i Nordjyske over for ejeren af den Ford Mondeo, som nu - på Bøgsteds forsikring - skal have repareret en stor revne i højre bagdør.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen