DF'ere lavede hadesider på Facebook: De skulle ned med nakken

Et drama udspiller sig i disse dage i retten i Hjørring, hvor DF'er Vibeke Købsted indrømmer at have lavet falske hadesider på Facebook om tidligere partifæller

Vibeke Købsted. (PR-foto)
Vibeke Købsted. (PR-foto)
Følg Politik

Forud for kommunalvalget i 2013 blev to tidligere DF'ere hængt ud som landsbytosser og nedgjort på falske Facebooksider.

I dag i retten i Hjørring indrømmede nuværende medlem af Dansk Folkeparti Vibeke Købsted, at hun oprettede siderne, efter at de to tidligere DF'ere, Tom Bork og Nelly Lundsgaard havde dannet Folkelisten. Det skriver Nordjyske.

Anklager om tyveri, fusk og afpresning bag ny DF-udsmidning

Ned med nakken
Det er dog ingen af de ovenstående, der kører sagen. Det er i stedet det tidligere DF-medlem Vivi Jensen, der anklager Tom Bork og Vibeke Købsted for injurier. Efter hadesiderne blev offentligt kendte gik Tom Bork nemlig i medierne og anklagede Vivi Jensen for at stå bag.

Men ifølge Vibeke Købsted var det altså hende, der havde oprettet siderne.

- Jeg lavede facebooksiderne på opfordring fra Vivi Jensen, som mente, at Tom Bork og Nelly Lundsgaard skulle ned med nakken, sagde Vibeke Købsted i dag i retten i Hjørring.

Det bekræfter DF'eren over for Ekstra Bladet mandag aften, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.

Vibeke Købsted forklarede desuden i retten, at Vivi Jensen morede sig over siderne, men at hun selv fortrød det og fjernede dem kort efter.

Ekskluderet
Vivi Jensen, der var lokalforeningsformand for partiet i Hjørring og medlem af byrådet, blev sidste efterår ekskluderet fra Dansk Folkeparti, fordi hun ikke ville droppe beslutningen om at stævne sine tidligere partifæller. Nu kører retssagen så, hvor hun kræver 100.000 kroner i erstatning fra Vibeke Købsted og 20.000 kroner af Tom Bork.

Ifølge Nordjyske fastholder Tom Bork, at facebooksiderne blev oprettet af Vivi Jensen, da siderne ifølge ham selv indeholdte oplysninger, som kun Vivi Jensen ville vide.

Sidste år udsendte Vivi Jensen en pressemeddelse gennem sin advokat, hvori hun forklarer, at hun føler, hun er blevet sværtet til af sine tidligere partifæller:

'Hun (Vivi Jensen, red.) kan således ikke leve med at blive beskyldt bl.a. for at have fået et polititilhold for psykisk vold, hærværk, tyveri, voldstrusler, og for ved afspresning at have søgt at få en anden til at fuske med nogle regnskaber,' stod der i pressemeddelelsen.

Vivi Jensen er nu løsgænger i byrådet i Hjørring samt regionsrådet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+