Annonce:
Annonce:

DF's klippe er faldet: - Det er blevet for meget

Klippen Peter Skaarup har forladt Dansk Folkeparti og slår sig i stedet sammen med Inger Støjberg

Peter Skaarup har været med siden Dansk Folkeparti blev til. Nu er hans tid i partiet forbi. Foto: Jens Dresling
Peter Skaarup har været med siden Dansk Folkeparti blev til. Nu er hans tid i partiet forbi. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

Man har længe talt om nedsmeltning i Dansk Folkeparti. Nu er det mere sandt end nogensinde før.

Gruppeformand, mastodont og den evigt trygge klippe i partiet, Peter Skaarup, har forladt den efterhånden synkende skude.

- Det er blevet for meget nu, siger Peter Skaarup i et interview med Ekstra Bladet.

Han kalder sig selv 'ubrydeligt loyal' over for formændene i årenes løb, som han har sagt det så mange før. Men nu er det altså slut, og det er der flere årsager til.

- For første gang nogensinde skulle vi have en afstemning om posten som gruppeformand, da Morten Messerschmidt trådte til. Det gjorde det svært at få stridende parter til at tale sammen og udføre opgaven som gruppeformand, siger Peter Skaarup, der genvandt posten efter afstemningen.

- Føltes det personligt, at han ville have din post til afstemning?

Annonce:

- Ja, det føltes sådan, at jeg ikke var med på holdet. At en anden skulle være i front på holdet. Jeg synes ikke, jeg havde gjort noget for, at det skulle ende der. Tværtimod.

Føler sig ikke inddraget
En anden episode var, da Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard ifølge Skaarup kørte en hetz mod den tidligere formand Kristian Thulesen Dahl, da han ikke mødte op til valgfest efter folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

I den affære blev han ikke inddraget, siger Peter Skaarup.

- Har du følt du ikke var værdsat den seneste tid?

- Jeg føler, jeg ikke er blevet inddraget i centrale beslutninger. Der foregår ting uden om mig, og det kan jeg godt forstå nogle gange, men så må man også bare sige, at så er det nok tiden til at bryde op. Så kan jeg ikke som gruppeformand samle partiet, og det er jo det, jeg hele tiden har villet gøre.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, får stensikkert opbakning til at komme i Folketinget, og hun kommer til at vælte sig i tilbud fra politikere, der vil elske at være i partiet. Alligevel kan partiet blive en stor maveplasker, hvis Inger Støjberg ikke har styr på det politiske benarbejde i at starte et nyt parti, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen

Flere DF'ere kan være på vej mod Inger Støjbergs nye parti, mener Joachim B. Olsen

Pia har også et ansvar
- Du har dannet makkerpar med Pia Kjærsgaard i mange år. Hvad gør du dig af tanker om hende lige nu?

Annonce:

- Hun har jo været en enorm drivkraft gennem alle årene. Men jeg synes nok, hun har haft svært ved at finde rollen, efter hun stoppede som formand for Folketinget.

- I politik er det vigtigt, at man kigger fremad. Det dur ikke, at man hænger sig fast i, hvad der gik galt og beskylder andre for ikke at have været gode. Det kan man ikke blive ved med.

- Har hun et ansvar for den situation, partiet er i nu?

- Vi har alle et medansvar. Det har jeg også. Men det har Pia Kjærsgaard også, og det har hun måske lidt svært ved at tage på sig. Hun er en fantastisk personlighed, og det skal man også anerkende.

Peter Skaarup vil nu slå pjalterne sammen med Inger Støjberg.

Klippen Peter
Som klippen Peter i Biblen er Peter Skaarup en særdeles loyal mand, der har været afgørende for Dansk Folkeparti.

Han var med fra begyndelsen som medlem, da Dansk Folkeparti blev stiftet, og har siddet i Folketinget siden 1998.

Annonce:

De seneste ti år har han været gruppeformand i partiet og har dermed været organisatorisk leder for partiet på Christiansborg. En prestigefyldt post, som Morten Messerschmidt udfordrede ham på, da han blev valgt som ny formand for partiet.

Også som retsordfører og formand for retsudvalget har han udmærket sig, og han har siddet tungt på området i Dansk Folkeparti, der altid har haft kriminalitet og retspolitik som kernestof.

Med al sin erfaring inden for både politik og partiarbejde er han et vaskeægte scoop for Inger Støjberg, der nu får ham med på holdet i Danmarksdemokraterne.

Flere på vippen
Peter Skaarups udmeldelse kommer blot timer efter, at folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl forlod partiet. Han er bror til tidligere formand Kristian og blev i ugens løb, som Ekstra Bladet kunne fortælle, vraget som folketingskandidat i sin kreds i Assens. Også han vil arbejde sammen med Inger Støjberg.

Og de to er med stor sandsynlighed ikke de eneste, der sidder med exit-planer.

Annonce:

Søren Espersen, der også har været i Dansk Folkeparti siden begyndelsen, først som pressechef, siden som politiker, har taget sig en tænkepause, men han er med stor sandsynlighed også på vej over til Inger Støjberg.

Det samme er Kristian Thulesen Dahl, der er en af Støjbergs gode venner og fortrolige, og som allerede har et ben ude af Dansk Folkeparti, efter han annoncerede, at han ikke agter at genopstille for partiet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: