DF's råd til ny DR-chef: Kom rundt i landet

Medieordfører i Dansk Folkeparti håber, at DR kommer mere rundt i landet med ansættelsen af ny nyhedsdirektør

Dansk Folkeparti er sjældent blege for at give deres uforbeholdne mening om DR til kende.

Partiets medieordfører, Morten Marinus, er da også klar med gode råd til public service-selskabs nyudnævnte nyhedsdirektør, Sandy French.

- Jeg håber, at DR med den nye chef i spidsen vil komme mere rundt i landet og dække landet meget mere, end man har gjort hidtil, siger Morten Marinus, der ser tegn på, at DR kommer til at efterleve ønsket: 

- Af generaldirektørens (Maria Rørbye Rønn, red.) debatter på Folkemødet kunne jeg fornemme, at det også er noget, man har tænkt sig. Det har manglet, så jeg glæder mig til at følge, om de begynder at leve op til public service-forpligtelserne om at komme rundt i hele Danmark og lave nyheder og ikke kun gøre det i storbyerne.

DF'eren bemærker, at Sandy French, der afløser Ulrik Haagerup på posten, er hentet fra DR's egne rækker.

- Jeg kender hende ikke, men tillykke med posten. Jeg regner da med, at ansættelsesudvalget har ansat den bedst egnede kandidat. Jeg havde håbet på, at DR's ledelse på et tidspunkt kunne få noget frisk blod udefra - det, tror jeg, ville styrke DR. Men jeg kender ikke ansøgerfeltet, slår han fast.

Se også: DR: Her er Haagerups efterfølger

Blå bog

Sandy French, 42 år

Opvokset i Hørmested, Nordjylland

Uddannet i journalistik fra Roskilde Universitet i 2002

2002: Startede sin karriere som politisk reporter på Information og blev året efter leder af avisens politiske redaktion

2005: Skiftede til Ekstra Bladet, hvor hun var politisk redaktør og redaktionschef og senere medlem af den øverste ledelse

2009 til 2010: Særlig rådgiver for Brian Mikkelsen i først Justitsministeriet og senere Økonomi- og Erhvervsministeriet

2010: Ansat i DR Nyheder først som redaktionschef, senere ledende redaktionschef og fra 2015 Indholdschef

Privat er Sandy French gift og mor til to børn på fire og syv år

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere