Din FM-radio er reddet

Delresultat: Det gode gamle radiosignal overlever. Medieforhandlinger som afgør bl.a. DR's fremtid går ind i afgørende fase

Mette Bock sidder for bordenden ved medieforhandlingerne. Foto: Jens Dresling
Mette Bock sidder for bordenden ved medieforhandlingerne. Foto: Jens Dresling

Det kommende medieforlig indholder ikke en nedlæggelse af FM-båndet, som der ellers var lagt op til.

Det siger Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, til TV2. Det bekræfter regeringskilder.

Dermed kan du også i fremtiden høre radio i bilen på din nuværende radio. Eller mens du slår græs på den gamle transistor, du fik i konfirmationsgave dengang, der gik cigarer rundt på sølvfade.

FM-båndets overlevelse kommer efter kritik fra landmænd, chauffører og andre faggrupper, som hører radio på jobbet.

Meldingen kommer fra medieforhandlingerne, der i dag ventes at gå ind i den afgørende fase.

Smalt forlig
Det store spørgsmål bliver i øvrigt, hvor meget der skal skæres i Danmarks Radio.

På vej ind til forhandlingerne siger kulturminister Mette Bock (LA) til TV2 News, at det er vigtigere, at medieforliget bliver godt, end at parterne hurtigt bliver enige.

Hun ville ikke kommentere indholdet, men kalder aftalen "ambitiøs".

Tidligere i forhandlingerne har Dansk Folkeparti også punkteret regeringens planer om at sælge TV2.

Medieforliget ser ud til at komme i hus med det smallest mulige flertal. Socialdemokratiet og SF forlod nemlig forhandlingslokalerne, fordi de er utilfredse med regeringen besparelser på DR. Også Radikale, Alternativet og Enhedslisten står uden for med samme begrundelse.

 

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen