Snakken om Mette Frederiksens fremtid som mulig generalsekretær for Nato får nyt krudt.
Det anerkendte politiske nørdemedie Politico citerer nu anonyme diplomatiske kilder for, at statsministeren er 'seriøst' i spil til topposten.
- Jeg tror, hun er en seriøs kandidat, siger en 'vestlig diplomat' til mediet.
En diplomat fra et centraleuropæisk land udtaler:
- Hun bliver i den grad seriøst overvejet blandt et antal store allierede, siger kilden.
Med et besøg i Det Hvide Hus i kalenderen gik ‘generalsekretær-i-Nato'-barometeret fra lunkent til lunt, og det har sat gang i en panikreaktion. Journalist Jonas Sahl giver her tre grunde til, at besøget fra statsministeren (i skrivende stund) er ekstremt giftigt for især Socialdemokratiet
Udtalelserne illustrerer, hvordan snakken om Mette Frederiksens kandidatur er kommet ud over de skandinaviske landegrænser.
Hidtil har Mette Frederiksens mulige kandidatur været omtalt i norske og danske medier, herunder Ekstra Bladet, mens udenlandske medier har koncerteret sig om andre kandidater.
Fantastisk job
Det drejer sig om blandt andet Estlands premierminister, Kaja Kallas, hollandske Mark Rutte, EU-spids Ursula von der Leyen samt den britiske forsvarsminister, Ben Wallace.
Sidstnævnte er den eneste, som åbent lægger billet ind på jobbet.
- Det er et fantastisk job, sagde han i sidste uge til det tyske nyhedsbureau DPA.
Det russiske medie Sputnik citerer i dag også en diplomatisk kilde for, at Mette Frederiksen er i spil, men her er troværdigheden noget mere tvivlsom.
Spekulationerne om Mette Frederiksen har fået ny næring af annonceringen af hendes besøg hos præsident Joe Biden i Washington 5. juni.
Statsminister afviser dog, at hun 'går efter nogle poster'. Det sagde hun i går, ifølge Ritzau.
- Jeg er inviteret til at besøge præsident Biden, og det glæder jeg mig til, sagde hun onsdag eftermiddag til pressen.
- Jeg går ud fra, at vi kommer til at diskutere Vilnius (Nato-topmøde i juli, red.), men jeg har ikke en ansøgning med om et andet job end at være statsminister i Danmark.
I Socialdemokratiet har al den snak om Nato og chefens mulige exit givet anledning til summen og brummen på den helt store klinge.
Det kan Ekstra Bladets betalende læsere læse mere om her. Og her.