Alternativet skal finde en ny leder efter Uffe Elbæk, og seks kandidater er med i opløbet, når den nye politiske leder skal vælges.
De har alle samlet de mindst 100 stillere, som det kræves, for at være kandidat til posten, og valget finder sted til partiets ekstraordinære landsmøde 1. februar.
Siden Uffe Elbæk meldte sin afgang i midten af december, har kandidaterne løbende meldt sig på banen.
Kandidatfeltet er nu indsnævret til Josephine Fock, Mira Issa Bloch, Rasmus Foged, Rasmus Nordqvist, Sascha Faxe og Theresa Scavenius.
Det er Alternativets medlemmer, der skal stemme om, hvem der skal være partiets nye politiske leder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.