Den konservative ungdomspolitiker har i det seneste halve år tiltrukket sig en del opmærksomhed, hvor det hele startede med en kjole til Konservativ Ungdoms 110-års fødselsdag, som nogle måske mente, var for fræk.
Nu afslører hun, at man kan forvente en helt ny kjole til valgfesten i aften.
Det fortæller hun, da Ekstra Bladet fanger hende på Rådhuspladsen efter hun og kæresten Rune Kristensen, som selv stiller op for Det Konservative Folkeparti, havde stemt.
- Jeg har en fantastisk kjole til valgfesten i aften, så det glæder jeg mig meget til, siger Nikita Klæstrup, da Ekstra Bladets reporter spurgte, om man kunne forvente nogle letpåklædte overraskelser i løbet af dagen.
Den konservative ungdomspolitiker har ellers ført valgkamp for sin kæreste i bikini for nogle dage siden, da solen skinnede. Og den opbakning betyder meget for kæresten Rune Kristensen.
- Heldigvis bruger hun jo mest sit intellekt, og det er hun god til, når hun går på gaden og fortæller, hvorfor man skal stemme på Det Konservative Folkeparti. Men det har jo været fantastisk at have en kæreste, der bakker op, siger Rune Kristensen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.