DM i papegøjesnak: 8 gange mund-mudder fra Mettes møder

Ekstra Bladet vurderer politikernes papegøjesnak midt i regeringsforhandlingerne

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

De snakker og snakker. Men de siger ingenting.

Hvad sker der egentlig inde i Landstingssalen, hvor Mette Frederiksen (S) i disse dage forsøger at danne en ny regering og sikre opbakning til den hos de øvrige røde partier?

Vi aner det faktisk ikke rigtig.

For udover at opliste de overordnede punkter på dagsordenen strækker de røde partiledere sig nemlig for tiden til det yderste for at tale så meget i cirkler, at politikinteresserede danskere efterlades komplet rundtossede foran fjernsynsskærmene.

Også i går, hvor forhandlingerne handlede om udlændinge, klima og økonomi, var der godt gang i tomgangssnakken.

- Det er lidt ligesom, når man bygger Lego sammen med sine børn. For hver dag, der går, får vi sat flere og flere brikker på det hus, der begynder at vise sig, lød det eksempelvis fra S-formand Mette Frederiksen efter dagens møder.

Ifølge Henrik Qvortrup er politikerne eksperter i at sige ting som ovenstående, der lyder flot, men som reelt ikke røber en eneste konkret detalje

Ekstra Bladet har bedt vores politiske kommentator om at vurdere otte af de mest forvirrende eller intetsigende formuleringer fra den sidste uges forhandlinger.

Og ifølge Qvortrup er der én god fremgangsmåde at vudere politikernes papegøjesnak på:

- Jeg lægger altid antitesten ind. Simpelthen for at se, om det modsatte synspunkt giver mening. Der er variationer i det her felt, men samlet må jeg sige: De dumper alle med et brag, siger Henrik Qvortrup.

- Og generelt må jeg bare sige, at det meget ofte er tilfældet, når politikere udtaler sig. Man skal ikke lade sig snyde af, at det lyder flot, når politikere taler. Det er ofte sådan, at intet tænkende menneske vil mene det modsatte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen løfter lørdag d. 15. juni sløret for… ja, et eller andet om forhandlingerne. Måske:

- Vi kommer til at snakke om det hele, på den måde, at man jo ikke kan tale om det hele, men nu går vi væk fra temadiskussionerne og så - ja, for at sige det direkte - går vi til nogle af de svære spørgsmål.

Qvortrups vurdering: - Det er ikke en betragtning, der er præget af stor sproglig klarhed. Men vi bliver trods alt en lille smule klogere. Det bliver indrømmet af Mette Frederiksen, at det er svært. Høflighedsvisitterne er overstået. To ud af seks papegøjer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Jonas Olufson og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
 

Pernille Skipper slår det åbenlyse helt fast, da hun forlader regeringsforhandlingerne lørdag d. 15. juni:

- Så vi er alle sammen forskellige partier i dag, og det vil vi også være, når det her er slut.

Qvortrups vurdering: - Prøv lige at afprøve det modsatte: Altså, at partierne er det samme – det er åbenlyst gakgak-snak. Den her bon’er maksimalt ud. Det er go’daw mand økseskaft. Fuldt hus: Seks papegøjer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
 

Morten Østergaard hiver et nyt sprogbillede frem af kassen, da han på forhandlingernes ottende dag skal beskrive, hvad der er vigtigt inde i et forhandlingslokale:

- Det er i hvert fald vigtigt at få alle brikkerne lagt på bordet, hvis man vil lave et puslespil, der til sidst skal ligne noget. Og det synes jeg, vi har gjort i dag.

Qvortrups vurdering: Generelt er politikere forfærdelige til at bruge og skamride metaforer. Når vi ser bort fra det, får vi trods alt at vide, at alle emner er i spil af Morten Østergaard. Men det er tungen ud af vinduet-betragtninger. Han griber ofte fluffy billedmetaforer. Tre papegøjer ud af seks.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Jonas Olufson og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Pia Olsen Dyhr vil bare gerne have udlændingepolitikken til at virke, forklarer hun foran forhandlingslokalet d. 11. juni:

- Jeg er optaget af at få virkemidler, der virker. Både for at sikre integrationen og samtidig være opmærksom på, at antallet betyder noget. Det gør det også for SF.

Qvortrups vurdering: - ’Jeg er optaget af få virkemidler, der ikke virker.’ Det vil ingen sige. Vi får dog at vide, at antallet betyder noget for SF. Lidt klogere bliver vi. To papegøjer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
 

Morten Østergaard taler i metaforer. Særligt den om skibet i søen har han brugt en del. Her d. 9. juni – forhandlingernes tredje dag:

- Det lader til, at det er muligt, at der bliver sat et fælles skib i søen, og at vi bliver enige om, hvor det skal sejle hen.

Qvortrups vurdering: - Med forbehold for metaforerene får vi dog her det signal, at Morten Østergaard er optimist. To ud af seks papegøjer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen betragter forhandlingerne som noget, der skal munde ud i enighed, fortæller hun 11. juni. Nok meget godt, hvis man vil sikre sig opbakning bag sin regering:

- Jeg betragter det som en politisk diskussion om, hvad vi kan nå til enighed om. Der er ikke nogen partier, der skal slås oven i hovedet. Det er også derfor, at der er en god stemning ved forhandlingerne.

Qvortrups vurdering: - Helt, helt ligegyldig udmelding. Det skal se ud, som om hun siger noget. Men i virkeligheden er der nul nyt. Partier, der skal slås oveni hovedet? Dårlig stemning ved forhandlingerne? Det vil politikerne aldrig sige, selvom der rent faktisk er dårlig stemning og nogen, de ønsker at slå oveni hovedet. Seks papegøjer. Fuldt hus!

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
 

Morten Østergaard var også ombord på sin skibs-metafor d. 15. juni. Uden at det sådan rigtig står klart, hvad ’et fælles skib’ egentlig er. Mange kommentatorer regner med, at det nok materialiserer sig som et stykke papir med hensigtserklæringer eller ambitioner. Spørgsmålet er, om det bliver søstærkt:

- Jeg lægger op til, at vi finder en fælles vej frem, som sætter retningen for den nye regering også i udlændinge- og integrationspolitikken. Og når vi har den, vil vi også være mere trygge ved at sætte et fælles skib i søen, men der skal samarbejdes, og der skal samarbejdes bredt.

Qvortrups vurdering: - Han er ikke den mindste smule konkret. Ingen tænkende politiker med undtagelse af Rasmus Paludan vil være uenig. Det er tungen ud af vinduet. Her skal vi op på fire papegøjer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup og Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
 

Morten Østergaard får lige et fjerde eksempel med i Ekstra Bladets gennemgang. Den radikale leder afslørede nemlig ikke for meget, da han skulle udpensle, hvordan de radikale vil gribe forhandlingerne om udlændingepolitikken an d. 11. juni:

- Vi står der, hvor vi har stået hele tiden. Vi har en ambition om at finde en fælles vej for Danmark.

Qvortrups vurdering: Her bliver vi overhovedet ikke klogere. Selvfølgelig kan han ikke stå og sige, at de radikale har rykket sig så kort inde i et forhandlingsforløb. Vi er oppe på seks papegøjer.

322 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere