Dobbeltliv sendte topfolk i tovene

Hvad skal man dog mene, når en 3F-boss pludselig får afsløret et opsigtvækkende dobbeltliv? På fire døgn mistede Per Christensen opbakningen

Rasmus
Rasmus
Følg Politik

Per Christensens dobbeltliv har ikke været en let pille at sluge for toppen af det røde Danmark.

Tirsdag formiddag røg han på porten som formand for 3F, men forud gik fire døgn med rundtossede meldinger.

Bedste eksempel er nok ministrene Kaare Dybvad (S) og Rasmus Prehn (S). På Facebook forsvarede de indledningsvis 3F-bossen.

Kaare Dybvad trak dog hurtigt i land. Rasmus Prehns ord om, at Per Christensen er 'en god kammerat og en superdygtig forbundsformand', står stadig.

Hu hej i karrusellen.

Eller ta' nu 3F's næstformand, Tina Christensen.

Lørdag understregede hun skarpt, at Per Christensens opførsel var et privat anliggende.

Artiklen fortsætter under videoen...

Konstituret formand i 3F, Tina Christensen udtaler sig om Per Christensens afgang og de private anliggender.
 

Måske engang
'Det er stærkt ubehageligt for de kvinder, at de er blevet svigtet - det tror jeg, alle kan forstå. Men jeg mener, at det her er dybt privat,' lød det i en skriftlig udtalelse rundsendt til medierne.

Tirsdag var Per Christensens løgnagtigheder pludselig uforenelige med hans erhverv som formand for landets største fagforbund.

'Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation, sagde hun nu i en pressemeddelelse.'

Først den ene vej, og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng.

Næstformand i 3F Tina Christensen briefer pressen efter 3F's hovedbestyrelses møde, hvor Per Christensen trak sig. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Næstformand i 3F Tina Christensen briefer pressen efter 3F's hovedbestyrelses møde, hvor Per Christensen trak sig. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet har siden lørdag talt med flere kilder i Socialdemokratiet og i fagbevægelsen.

Og ministrene og næstformandens rundtossede offentlige meldinger har været gennemgående, når mikrofonen har været slukket.

Korthuset faldt
Da historien først kom frem, slog man ring om formanden. Men efterhånden som detaljerne i sagen stod tindrende klart, mistede han opbakningen.

Konkret begyndte korthuset at smuldre for Per Christensen i løbet af søndagen og mandagen. Fra at have været en formand, som man tog i forsvar, vendte stemningen efter krisemødet i 3F's hovedbestyrelse var en realitet lørdag middag

Mandag aften kunne seerne på TV 2 og DR derfor høre analytikere fortælle, at mistilliden var på trapperne.

Blandt andet bides der uden for citat mærke i, hvordan Per Christensen opfandt fiktive møder med klimaminister Dan Jørgensen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Det er simpelthen farlig opførsel i en magtposition, hvor tillid er en tung valuta.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind