Annonce:
Annonce:

Dødvande i højspændt armlægning om boligskat

- Vi sælger os ikke for billigt. Lars Løkkes helt store politiske projekt i foråret er kommet i strid modvind

Det er Kristian Jensens ansvar at få parterne til at mødes. Foto: Polfoto
Det er Kristian Jensens ansvar at få parterne til at mødes. Foto: Polfoto
Annonce:
Følg Politik

Forhandlinger om fremtidens boligskat er nærmest gået i stå, fortæller kilder fra adskillige partier med indsigt i forhandlingsforløbet. Flere forhandlere føler, at de ’spilder tiden’.

Statsministeren var ellers yderst kæk for fire uger siden. En aftale var lige på trapperne, måtte man forstå.

- Nu har vi så en ny regering, der arbejder efter de samme målsætninger og tager tingene i en logisk rækkefølge.

- Nemlig at vi nu får lavet en boligskatteaftale, forhåbentlig i løbet af de næstkommende uger, som kan danne fundamentet for at tage et nyt blik ind fremtiden, lød det i Folketingssalen 28. februar.

Annonce:

Sælger sig ikke for billigt
Årsagen til grundstødningen er, at både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afviser regeringens forslag til finansiering. Regeringen ønsker at finde penge ved at lave velfærdsreformer engang i fremtiden. Men da regeringen stadig ikke har præciseret reformplanerne, sætter de to store oppositionspartier foden ned.

På den anden side mener regeringen, at deres udspil er fuldt finansieret.

Løkkes hykleri: S-forslag var 'overgreb' - nu vil han det selv

Boligskatten: Pape på pinebænken

Samtidig er især regeringens to små partier de konservative og Liberal Alliance uvillige til at give køb på deres ønske om at tilgodese især velstående husejere. Især grundskylden er hjerteblod.

- Vi sælger os ikke for billigt, så hellere vente med en aftale, siger en regeringskilde.

Forhandlingerne om boligskatten er i den fase, hvor det er partiernes absolutte topfigurer, som kører showet. For Socialdemokratiet er det Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen. DF stiller med Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Jensen sidder som forhandlingsleder i Finansministeriet. Brian Mikkelsen og Simon Emil Ammitzbøll repræsenterer de to små regeringspartier.

Annonce:

Efter netop LA’s og K’s indtræden i regeringen er finansministerens udspil til fremtidens boligskat rykket så meget til fordel for velbeslåede boligejere, at S og DF har svært ved at være med.

Løkke klar med plan for boligskat: Sådan gør det ondt

Pinlig tavshed
Dødvandet i forhandlingerne blev mejslet ud i granit, da topfolkene mødtes fredag i Finansministeriet. Efter kort tid – nogle kilder taler om blot ti minutter – måtte Kristian Jensen for bordenden konstatere, at parterne sad så meget fast, at det ikke nyttede noget at spilde tiden yderligere.

I stedet udnyttede forhandlerne tiden til at finde 80 millioner kroner til Søren Pape Poulsen, så han senere samme dag kunne præsentere bandepakken.

En mulig løsning kunne være en indefrysning af grundskylden, så boligejere kunne vente med at betale deres grundskylds-regning til den dag, de sælger boligen. Men det kompromis afvises i K-lejren.

- Vi har højere ambitioner, end at boligejerne kan vente med at betale deres regning, påpeges det.

Til gengæld ligner det, at regeringen er villig til at opgive ønsket om at fjerne det såkaldte knæk på boligskatten, som gør, at de dyreste boliger betaler en højere boligskat.

Overraskende: Her får de relativt størst lettelse med ny boligskat

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: