Regeringen rækker ud til retsvæsenet, der er præget af absurd lange ventetider og store sagsbunker.
Med forslaget til finansloven for 2023 vil SVM-regeringen afsætte 32,2 millioner kroner ekstra til bekæmpelse af de tårnhøje sagsbunker ved domstolene i år.
Det oplyste Justitsministeriet torsdag, hvor finanslovsforslaget er blevet offentliggjort.
Pengene er en del af en økonomisk indsprøjtning på samlet cirka 185 millioner kroner til domstolene, som regeringen foreslår.
De resterende 150 millioner kroner er til en videreførelse af domstolenes eksisterende indsatser, da flerårsaftalen for domstolene udløb med udgangen af 2022.
En ny flerårsaftale ventes samtidig at være forhandlet på plads i år, så den kan træde i kraft 1. januar 2024.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ikke et 'fingerknips'
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at regeringen nu kan prioritere penge til yderligere bekæmpelse af bunkerne, ligesom der er sat penge af til at fortsætte tidligere indsatser mod bunkebekæmpelse.
Men problemerne kan ikke løses med 'fingerknips', lyder det.
- Vi må nok erkende, at den langsigtede løsning ikke ligger i merbevillingen for 2023, men i et kommende forlig, som vi skal lave om domstolenes økonomi, og i politiske tiltag, der skal ske for at forenkle sagernes gang ved domstolene, siger ministeren til Ritzau.
Artiklen fortsætter under boksen ...
Her nævner han, at det skal drøftes, om der skal være tilståelsesrabat, eller om man kan føre flere sager trods gentagen udeblivelse for at få ventetiden ned. Han vil dog ikke lægge sig fast på noget.
Han afviser at give et estimat for, hvad de 32 millioner kroner konkret vil gøre for ventetiden. Men pengene skal få afviklet nogle sager hurtigere og være med til at undgå, at 'problemerne vokser sig større i løbet af 2023'.
Advokat: Der mangler milliarder
Hos Advokatsamfundet ser generalsekretær Andrew Hjuler Crichton millionerne som et vigtigt skridt i forhold til at få ventetiderne ned.
Advokatrådet har fået lavet en rapport, der viser, at der var brug for at tilføre domstolene 56 millioner kroner ekstra i 2023, men fordi finanslovsforslaget kommer sent, passer pengene - i hvert fald i første omgang.
- Qua at finansloven kommer senere på året, end den plejer at gøre, flugter de 32 millioner kroner meget pænt med den sigtelinje, som vi har skitseret for, hvad der skal til det første år for at komme i mål, siger han til Ritzau.
Over for Ekstra Bladet siger generalsekretæren dog, at der i den kommende flerårsaftale skal langt flere penge til, hvis man rent faktisk skal løse de massive problemer ved domstolene.
- Det er flerårsaftalen, der skal lægge fundamentet til at rette op på domstolenes økonomi. Det er vores vurdering, at man frem mod 2030 skal bruge cirka 1,4 milliarder kroner. Så i dét perspektiv er de 32 millioner kroner selvfølgelig en lille finansiering., siger han.
Ved siden af pengetilførslen er det såkaldte Rørdam-udvalg ved at se på ventetiderne. Det har blandt andet været fremme, at udvalget ser på, om man kan justere rammerne for nævningesager, som kræver et stort setup.