Don Dragsteds afdragsfrie feriedrøm: Køber bolig i Sydens sol

Pelle Dragsteds socialistiske kollektiv investerer i en spansk ejendom med de afdragsfrie boliglån, som Enhedslisten og han selv indædt bekæmper

Lejligheden i Tarragona giver Pelle Dragsted nem adgang til Costa Doradas gyldne strande og de politiske venner, som kæmper for catalansk selvstændighed. Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Lejligheden i Tarragona giver Pelle Dragsted nem adgang til Costa Doradas gyldne strande og de politiske venner, som kæmper for catalansk selvstændighed. Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Enhedslistens chefideolog Pelle Dragsted har tordnet mod afdragsfrie boliglån. Men han finansierer nu selv drømmen om en spansk ferielejlighed med afdragsfrihed i million-villaen på Frederiksberg.

– Det er fordi, vi har omlagt et lån til afdragsfrihed. Det gør, at der er rum til, at vi kan gøre det, forklarer Pelle Dragsted, der er rådmand på Frederiksberg.

Pelle Dragsted og hans familie bor i et socialistisk kollektiv med tre andre familier på en af Frederiksbergs mest attraktive adresser. Ejendommen med 429 kvadratmeter beboelse plus 195 kvadratmeter kælder er mangedoblet i værdi, siden en gruppe BZ’ere i 1990 stiftede foreningen bag bofællesskabet.

Friværdien i omegnen af 20 millioner kroner udnytter Pelle Dragsted og foreningens øvrige seks medlemmer altså til at udleve drømmen om en lejlighed i kystbyen Tarragona sydvest for den catalonske hovedstad Barcelona.

Pelle Dragsteds BZ-kollektiv følger bankernes råd til friværdi-millionærerne. Stop med at afdrage boliggælden og invester i et sommerhus. Foto: Shutterstock
Pelle Dragsteds BZ-kollektiv følger bankernes råd til friværdi-millionærerne. Stop med at afdrage boliggælden og invester i et sommerhus. Foto: Shutterstock

Lån for syv millioner
Således optog bofællesskabet i marts sidste år et afdragsfrit lån på 5,6 millioner kroner – i øvrigt som supplement til et andet realkreditlån på 1,4 millioner kroner med både variabel rente og afdragsfrihed.

Pelle Dragsted understreger, at det er foreningen – og ikke kollektivets beboere personligt – der køber lejligheden ved Middelhavet.

Ifølge Pelle Dragsted er lejligheden på cirka 86 kvadratmeter, koster omkring en million kroner, er uden swimmingpool og lidt af et håndværkertilbud.

Når handlen går endeligt i orden, skal den bruges til ferier, arbejde og studieophold for foreningens medlemmer og familie. Men han forestiller sig også, at Frederiksberg-kollektivets tidligere beboere skal kunne bruge den.

Kollektivet i villaen på Frederiksberg blev i 1990 stiftet af bz’ere fra Sorte Hest i København, som kæmpede mod spekulation, bolignød og tomme boliger. De nuværende beboere udnytter nu friværdien til en ekstra bolig i Spanien. Foto: Jonathan Damslund
Kollektivet i villaen på Frederiksberg blev i 1990 stiftet af bz’ere fra Sorte Hest i København, som kæmpede mod spekulation, bolignød og tomme boliger. De nuværende beboere udnytter nu friværdien til en ekstra bolig i Spanien. Foto: Jonathan Damslund
 

Villaen blev købt i august 1990 for to millioner kroner af foreningen ’Arne Bauhaus’ - og har ifølge gennemsnitspriserne på Frederiksberg nu en salgsværdi på 25-30 millioner kroner.

Formuen låst
De syv nuværende medlemmer af foreningen har hver betalt et indskud på 20.000 kroner.

Vedtægterne og den særlige ejerform betyder, at Pelle Dragsted og de øvrige beboere ikke kan trække million-formuen ud af villaen, hvis de flytter.

Derfor ønsker de nuværende familier ikke at efterlade en gældfri villa og har altså i stedet besluttet at købe en ferielejlighed ved Middelhavet, forklarer han.

Hvis de nuværende bofæller flytter fra villaen, vil de næste beboere også nyde godt af ferielejligheden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Helt gak og et kæmpe problem

– Socialister skal ikke leve op til særlige kriterier, siger Pelle Dragsted. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
– Socialister skal ikke leve op til særlige kriterier, siger Pelle Dragsted. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Pelle Dragsted ser intet misforhold mellem, at Enhedslisten er i mod afdragsfrie lån - mens han selv i sit kollektiv benytter sig af samme låntype til en spansk ejendoms-investering.

– Jeg kan ikke se problemet i, at vi er fire familier, der slår pjalterne sammen om at have et sommerhus – i det her tilfælde en lejlighed, fastslår han.

Det socialistiske bofællesskab overvejede også at købe en ødegård i Sverige – men faldt altså for en lejlighed i Catalonien.

– Vi har nogle venner, som bor dernede. Jeg blev lidt forelsket i området. Så fandt vi et sted, der var til at betale, forklarer han.

– Hvordan har du det med, at de stigende boligpriser på Frederiksberg gør, at I kan købe en lejlighed i Catalonien?

– Det havde vi kunnet alligevel. Men nu er det fordi, vi har omlagt et lån til afdragsfrihed. Men du kender godt min holdning til den måde, ejendomspriserne udvikler sig i København og på Frederiksberg. Det er gak og et kæmpe problem.

– Men netop de afdragsfrie lån er med til at presse priserne op?

– Det er de. Men jeg har ikke den holdning, at man selv skal køre langsommere, fordi man synes, at hastighedsgrænserne skal sættes ned på motorvejen.

– Socialister skal ikke leve op til særlige kriterier. Jeg arbejder for at ændre de her ting politisk. Men som bofællesskab agerer vi inden for de rammer, der er - og mest fornuftigt.

– Du er vel privilegeret, fordi du og din familie kan holde nogle billigere ferie i Spanien, end I ellers ville kunne?

– Absolut. Alle foreningens medlemmer – og jeg tænker også tidligere beboere og andre – skal kunne bruge det. Fuldstændig som hvis vi havde købt en ødegård eller et sommerhus.

– I udnytter muligheden for afdragsfrihed, som presser priserne op på ejendomme i København?

– Det er noget pjat. Jeg synes ikke - man som socialist og medlem af Enhedslisten ikke skal bruge de regler - som gælder. Det ville være utroligt fjollet og ikke ændre noget som helst.

– Politisk arbejder jeg for, at man skal kigge på de her typer af lån, fordi de er med til at drive priserne op. Men så længe de er der, så bruger vi selvfølgelig de samme regler som andre.

– Pønser I på at købe andre ejendomme i udlandet?

– Nej. Det er lidt et forsøg. Hvis ikke vi kommer til at bruge det, så må vi jo sælge det igen. Det er foreningen, der køber og ejer lejligheden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Catalonske kammerater: Ingen tomme boliger!

Det catalonske socialistparti kæmper mod stigende boligpriser og tomme boliger, som blandt andet presses op af udenlandske ejendomsinvesteringer. Her er partiets leder Salvador Illa på besøg i Tarragona. Foto: Laia Solanellas/Ritzau Scanpix
Det catalonske socialistparti kæmper mod stigende boligpriser og tomme boliger, som blandt andet presses op af udenlandske ejendomsinvesteringer. Her er partiets leder Salvador Illa på besøg i Tarragona. Foto: Laia Solanellas/Ritzau Scanpix
 

Tomme boliger er no go.

Pelle Dragsteds socialistiske kammerater fra Catalonien er indædte modstandere af, at ejere af private ejendomme lader boliger stå tomme. F.eks. hvis de kun bruger dem få uger af året som feriebolig.

Regionen er ramt af en gedigen 'bolig-nødsituation', skriver socialistpartiet Partit dels Socialistes de Catalunya (PSC) i sit partiprogram. Stigende huslejepriser, 'spekulative opkøb' og mangel på nybyggeri har skabt en gift cocktail på boligmarkedet, hvor mange catalonere i dag ikke har råd til at bo til leje; endsige købe en bolig. Det har bl.a. skabt stor ungdoms-hjemløshed.

Noget, PSC bekæmper med fast næve:

'Bolignødsituationen i vores land har varet alt for længe. Hvis boligboblen afslørede begrænsningerne af et system baseret på spekulative investeringer, skødesløs realkredit og opkøb af land i flæng, så har transformationen af boligmarkedet og manglen på rationalitet og offentlig kontrol ført til uforholdsmæssigt store prisstigninger og hastig spredning af tomme boliger,' skriver partiet bl.a. som introduktion på deres boligpolitik.

De catalanske socialister blæser i programmet til 'kamp mod tomme boliger' og vil skabe en 'inspektionsenhed i samarbejde med kommuner samt øge boligskatten på tomme boliger.'

PSC vil desuden indføre reformer, der skal gøre det lettere for lokale ejer- og boligforeninger at 'forhindre turisters brug af boliger'.

Pelle: Intet problem
Ifølge Pelle Dragsted er der intet problem. For den danske Enhedsliste-profil har nemlig talt med sine catalanske kammerater:

'Vi har inden, vi begyndte at kigge efter fritidsboligfællesskab i Tarragona, talt med bekendte, der er aktive i det lokale socialist-parti i byen, og hørt, om der er modvilje mod den slags - og fået at vide, at det er der ikke. Ved den lejlighed, foreningen prøver at købe, kan kommunen i øvrigt gøre brug af en forkøbsret, hvis den ønsker det.'

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind