DONG sælger ud til miljøsvin: Sådan forurenede de kendt kanal

DONG's olie- og gasforretning bliver solgt til et engelsk selskab med flere lig i lasten.

Det engelske selskab Ineos skal efter planen overtage DONG's olie- og gasforretning.
Det engelske selskab Ineos skal efter planen overtage DONG's olie- og gasforretning.

En uge efter statsrevisorerne udtalte massiv kritik af DONG-salget, så har energi-koncernen valgt at sælge ud af forretningen til et selskab, der langt fra er bedste venner med miljøet.

Statsrevisorerne udtaler massiv kritik af Dong-salg

I følge en fondsbørsmeddelelse oplyser DONG, at olie- og gasforretning sælges fra for op mod 8,7 milliarder kroner til den engelske kemi-gigant Ineos. 

Ineos blev grundlagt i 1998 af Jim Ratcliffe og er i dag en af verdens største kemikalieproducenter. I 2016 havde selskabet en såkaldt EBITDA(driftsresultat før afskrivning på driftsaktiver og goodwill-nedskrivninger)  på 20 mia. kroner. På trods af selskabets korte levetid, så har det dog allerede trukket flere negative overskrifter.

Efter salg: Dong fyrer op mod 135

I 2013 blev det multinationale selskab med hovedkvarterer i Schweiz og England i dømt en bøde på knap 1,5 mio. kroner ved appelretten i London for at have udledt kaustisk soda, der er et stærkt og ætsende kemikalie, i byen Manchesters skibskanal.  Ulykken skete i 2012, da kaustisk soda skulle ledes over på et tankskib, men på grund af et defekt rør blev 3,8 tons kautisk soda spildt på anløbsbroen, mens 500 liter røg direkte i kanalen.

En fejl fra Ineos side betød, at 500 liter kautisk soda røg direkte ud i Manchesters kanal. (FOTO: ALL OVER)
En fejl fra Ineos side betød, at 500 liter kautisk soda røg direkte ud i Manchesters kanal. (FOTO: ALL OVER)
 

I følge avisen Liverpool Echo forklarede Ineos i retten, at ulykken skyldes en produktionsfejl, og at der var tale om en isoleret hændelse. Dommeren valgte dog alligevel at i dømme Ineos en million-bøde, da det blev vurderet, at  der var tale om 'moderat grad af uagtsomhed'.

Ejet af multimilliardær

Ineos ejer Jim Ratcliffe. FOTO: ALL OVER
Ineos ejer Jim Ratcliffe. FOTO: ALL OVER

Ineos grundlægger Jim Ratcliffe ejer i dag 60 procent af virksomheden og er kendt som en eventyrer med store armbevægelser. Den 64-årige kemiingeniør er blandt andet vild med sejlsport og ejer to superyatchts. Den ene  Hampshire II har i følge engelske medier en værdi på 1,1 mia. kroner. Forbes opgjorde i marts 2017 Jim Ratcliffes formue til 65,7 mia. kroner, hvilket placerer ham som nummer 140 blandt de rigeste personer i verden.

 

 

Ineos fylder også meget i de engelske medier i år, hvor der har været flere demonstrationer mod dem. Selskabet er gået offensiven for at udvinde skifergas efter, at man i 2014 fik tilladelse af de engelske myndigheder til at udvinde naturgassen, som findes flere kilometer nede i undergrunden. Udvindingen sker ved hjælp af såkaldt hydraulisk frakturering - også kaldet fracking, der indebærer brug af kemikalier og underjordiske sprængninger i skiferlagene. Metoden er meget omdiskuteret og forbudt i flere europæiske lande på grund af bekymringer om, at det kan skade miljøet og øge risikoen for forurening af grundvandet.

Nordjysk milliard-eventyr aflyst: Demonstranter jubler

Tidligere på måneden 2. maj var den gal igen med Ineos. Her blev hundredvis af ansatte evakueret på Ineos fabrik i Grangemouth i Skotland, og myndighederne i var i højeste alarmberedskab, da der blev konstateret en utæthed på en rørledning med ethylen-gas. Heldigvis udeblev katastrofen, og situationen kom efter nogle timer under kontrol. 

Myndighederne i Skotland var tidligere på måneden i højeste alarmberedskab, da der blev konstateret  en utæthed på en rørledning på Ineos fabrik i Grangemouth. (FOTO: ALL OVER)
Myndighederne i Skotland var tidligere på måneden i højeste alarmberedskab, da der blev konstateret en utæthed på en rørledning på Ineos fabrik i Grangemouth. (FOTO: ALL OVER)
 

Elendigt arbejdsmiljø

Ineos har også gjort sig bemærket i Storbritannien for selskabets behandling af de ansatte. Sidste år kunne Daily Record på baggrund af interne dokumenter fra Ineos fabrik i Grangemouth afsløre, at den stenrige ejer Jim Ratcliffe ville sløjfe de 1200 skotske ansattes traditionelle te-pause kl. 10, fordi den angiveligt gik for meget ud over produktiviteten.    

I 2013 kom det også frem i medierne, at Jim Ratcliffe truede de ansatte på fabrikken i Skotland, hvis ikke de ansatte gik med til at acceptere en stor nedgang i løn og pension.

Salget af olie- og gasforretningen til Ineos forventes gennemført i tredje kvartal 2017, men skal forinden godkendes af Folketingets Finansudvalg. Og hos Enhedslisten vækker valget af Ineos ikke begejstring set i lyset af deres ageren i Storbritannien.

- Det lyder ikke godt, hvis det skal være niveauet frem over for indvinding af gas og olie i Nordsøen, Det kunne DONG have gjort bedre,  siger energiordfører Søren Egge Rasmussen.

Medlem af Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Jacob Jensen(V), der også er Venstres finansordfører, er tilfreds med salget:

-  Det er jo en del af den strategi, der har været fra ledelsens side om at gøre DONG til en mere vindproducerende virksomhed, så det er efter kørebogen, siger han. 

Ineos har jo blandt andet været indblandet i en sag om udledning af kemikalier og for deres udvinding af skifergas. Er du tryg ved DONG  har fundet en køber, der opfører sig ordentligt?

- Det er ingen grund til at tror andet. Ledelsen i DONG har til opgave at sikre det bedst mulige salg, og så er det jo ikke DONGs  ansvar, hvordan en eventuelt køber agerer. Det er jo den køber, der agerer inden for de lovgivninger, der gælder i de forskellige lande, der skal stå på mål for det, siger han.   

DONG meldte tidligere i dag også ud, at salget af olie- og gasaktiviteterne vil betyde, at mellem 115-135 ansatte får en fyreseddel. Fyringerne skal nu forhandles med medarbejderorganisationer. Disse forhandlinger ventes at være afsluttet 8. juni.