Annonce:
Annonce:

Dot slog alarm: Messerschmidt fik ildebefindende i bilen

Morten Messerschmidt (DF) fik et ildebefindende på vej i sommerhus med kæresten Dot Wessman

Morten Messerschmidt er indlagt, efter at kæresten Dot Wessman slog alarm. Polfoto: Jens Dresling
Morten Messerschmidt er indlagt, efter at kæresten Dot Wessman slog alarm. Polfoto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

Det var kæresten Dot Wessman, som slog alarm, da Morten Messerschmidt (DF) fik et ildebefindende i bilen i dag klokken 14.45.

Parret var på vej i sommerhus, da Morten Messerschmidt fik problemer med at mærke sine arme og ben, oplyser europa-parlamentarikerens presserådgiver til Ekstra Bladet.

- Morten har fået et ildebefindende tidligere i dag, da han var på til sit sommerhus med Dot, siger presserådgiver Kristian Wederkinck til Ekstra Bladet.

Morten Messerschmidt har ifølge rådgiveren hele dagen klaget over smerter i hovedet og været uoplagt, men på vej op i bilen begynder han at klage over flere ting.

- Han klager over følelsesforstyrrelser i arme og ben, inden det går galt. Dot bliver nervøs og ringer til 1813, som beder hende om at drøne til Hillerød Hospital, fortæller Kristian Wederkinck.

Annonce:

Messerschmidt sad på passagersædet, da det skete, og kæresten Dot Wessman kørte til akutmodtagelsen på Hillerød Hospital, hvor han er indlagt til observation.

- Jeg har lige været oppe og se til ham, og de er i gang med at lave en masse prøver på ham. Det var ikke særligt sjovt at se, siger presserådgiveren.

- Jeg har været meget sparsomt i kontakt med ham, men Dot er hos ham på hospitalet.

Messerschmidt sygemelder sig: Indlagt efter ildebefindende

Gik fra hinanden
Dot Wessman var alenemor til to teenagepiger, da hun en aften i 2007 mødte den 23 år yngre Morten Messerschmidt på restaurant Grøften i Tivoli. Kort tid efter annoncerede bakkesangerinden og politikeren, at de var et par.

Efter otte års forhold offentliggjorde Messerschmidt i juni 2015, at de var gået fra hinanden.

Parret nåede dog kun at være fra hinanden i et års tid, før de annoncerede, at de havde fundet sammen igen.

Annonce:

På Dansk Folkepartis årsmøde i september takkede Morten Messerschmidt i en tale Dot Wessman for hendes evige støtte og kaldte hende samtidig 'mine drømmes nektar'. Tidligere har parret over for pressen sagt, at de er 'soulmates'.

Sygemeldt
Dansk Folkeparti meddeler i en pressemeddelelse, at Morten Messerschmidt er sygemeldt på ubestemt tid på grund af indlæggelsen.

Det sker efter afsløringer i Ekstra Bladet af Dansk Folkepartis og i særdeles Mortens Messerschmidts brug af EU-støttekroner.

DF vil på mandag betale 955.000 kroner tilbage til EU-kassen. Dermed lander den samlede regning fra de to skandalefonde Meld- og Feld på cirka 2,6 millioner kroner.

EU's antisvindel-enhed, OLAF, er i øjeblikket ved at undersøge sagen.

Parti-kassen må bløde 2,6 mio.: Ingen stoppede os, vi var uden filter

Mad, bog og julekort
Dansk Folkepartis medlemmer af Europa-Parlamentet har blandt andet spist og drukket for 48.329 kroner og sendt regningen videre til EU's skatteborgere via den skandaleramte 'fond' Meld, hvor Morten Messerschmidt var formand.

Annonce:

Blandt udgifterne som Dansk Folkeparti nu betaler tilbage til EU, finder man også betaling for trykte julekort, som Morten Messerschmidt uddelte i november 2013.  Julekortene kostede de europæiske skatteborgere 31.045,27 kr, men nu hænger Dansk Folkeparti på regningen.

Morten Messerschmidt vil se på udgifter, som Dansk Folkeparti har betalt tilbage til EU, og refundere penge til partiet af egen lomme, oplyste hans presserådgiver i går til Ekstra Bladet.

- Morten vil ligesom Anders Vistisen gennemgå udgifterne sammen med DF og derefter refundere beløbet, skriver Kristian Wederkinck i en sms til Ekstra Bladet, da Morten Messerschmidt ikke har ønsket at tale med Ekstra Bladet i dag.

Dansk Folkepartis nye gruppeformand i EU, Anders Vistisen, vil gerne betale penge tilbage, hvor han har været en del af et arrangement. Det drejer sig om ture på restaurant og en bustur til 62.000 kroner.

Det er dog uvist, hvor mange penge og hvilke slags udgifter, Morten Messerschmidt vil refundere.

Du kan læse mere om nogle af de nye sager her:

Tyk ironi: Messerschmidts bog om EU-fråds betalt af skandalefond

Messerschmidts fond betalte Frankrigstur for minister og kæreste: Så dyr var den

Nye afsløringer: DF inviterede på Bruxelles-tur for 62.431 kroner

Nye afsløringer: DF inviterede på Bruxelles-tur for 62.431 kroner Skattekroner betalte for Messerschmidts julekort til 31.000 kr

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: