DR i ny brøler: Annoncerer falsk valgdato i S-tog

DR kom ved en fejl til at annoncere valgdato på S-togsskærme

Ekstra Bladets politiske kommentator har selv haft flere bud på valgdatoen - hvorfor det er så svært at spå om, forsvarer han sig med her. Producer: Lasse Brøndal

DR er endnu engang kommet til at offentliggøre en nyhed på et helt forkert tidspunkt.

Fra torsdag aften og hele natten frem til fredag morgen har københavnske S-togspassagerer således kunnet læse, at 258.000 førstegangsvælgere skulle til folketingsvalg 26. maj.

Men det var en fejl, som DR nu beklager:

'Ved en menneskelig fejl blev der torsdag aften ganske kortvarigt publiceret en kladde til en forberedt artikel om førstegangsvælgere på dr.dk. I kladdens underrubrik stod der, at folketingsvalget finder sted 26. maj, men det ved vi naturligvis pt. intet om.

Artiklen blev straks fjernet fra alle DR’s platforme, men ved en teknisk fejl blev den ikke fjernet fra de skærme i DSB’s S-tog, der viser et udvalg af DR’s nyheder, før fredag morgen. DR beklager.'

Dansk politik - 2. maj. 2019 - kl. 12:15 Aflyser hurtigt folketingsvalg: Her kan Løkke trykke på knappen

Forud for sidste gik det også galt for DR, da de ved en fejl annoncerede via en varsels-sms, at valget var udskrevet.

Den pinlige brøler lagde sig i slipstrømmen af en anden sms fra DR, hvor en medarbejder på et kursus skrev:

‘Charlotte tester beredskabsmeddelelse, Charlotte tester beredskabsmeddelelse, Charlotte ja.’

204 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere