Drabmand blev risikovurderet hver dag

Det var en meget syg beboer, der stod bag overfaldet, fortæller direktør i Københavns Socialforvaltning, Nina Eg Hansen

En ansat på Center Lindegården blev fredag aften dræbt af en beboer. (Foto: Kenneth Meyer)
En ansat på Center Lindegården blev fredag aften dræbt af en beboer. (Foto: Kenneth Meyer)

De ansatte på Center Lindegården i Roskilde var klar over, at de havde med en meget syg psykisk person at gøre, men derfra at han ville overfalde og dræbe en af de ansatte, havde ingen troet.

112 - 26. mar. 2016 - kl. 16:06 Vivis kollega: Om natten udbryder ragnarok

Direktør i Købehavns Socialforvaltning, Nina Eg Hansen, fortæller til Ekstra Bladet, at den 30-årige psykisk syge person dagligt blev risikovurderet af personalet.

- Der er tale om en borger, der er meget syg, oplyser Nina Eg Hansen.

- På Center Lindegårdens hjemmeside står, at beboerne er færdigbehandlede men ikke raske nok til at kunne vende hjem. Betyder det, at vedkommende beboer, var rask?

- Nej, overhovedet ikke. Det betyder, at beboeren havde fået en diagnose, men vedkommende er fortsat meget syg.

Grundlovsforhøret blev afholdt lørdag ved retten i Holbæk (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 14:10 Vivis sidste ord: 'Det var ham, der gjorde det'

Lederen af Center Lindegården, Birger Jacobsen, oplyser til Ekstra Bladet, at den sigtede så sent som i går blev risikovurderet to gange.

- Det er et skema, man udfylder, og her scorede han nul begge gange. Det betyder, at han ikke blev vurderet til at være farlig, siger Birger Jacobsen.

Skizonfren og stofmisbruger

Ekstra Bladet erfarer, at beboeren led af skizofreni og var stærkt belastet af stofmisbrug.

Grundlovsforhøret blev afholdt ved retten i Holbæk (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 11:53 30-årig stak kvinde ned: 'Stemmerne sagde, jeg skulle slå ihjel'

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger opdagede personalet på Center Lindegården, at beboeren havde en kniv. Politiet blev derfor tilkaldt og foretog en undersøgelse af beboerens sue, men de fandt ikke kniven.

- Når I vidste, at beboeren havde en kniv, var I så mere opmærksomme på vedkommende?

- Ja, vi foretog som sagt en daglig risikovurdering af vedkommende.

- Overvejede I at spærre vedkommende inde?

- Det kan vi bare ikke gøre. Beboerne har deres frihed, og vi kan ikke låse dem inde.

Nina Eg Hansen fortæller, at der var to medarbejdere på arbejde fredag aften.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 13:16 Centerchef om drabssigtet: Han burde ikke have været her

Ansat i 20 år

Den 57-årige dræbte stod i medicinrummet, da hun blev overfaldet af den 30-årige beboer med en kniv.

Ekstra Bladet erfarer, at den dræbte har været ansat omkring 20 år på bostedet, og at hun var udstyret med en overfaldsalarm, men den var ikke til nogen hjælp for hende.

- Hvor var den anden ansatte på det tidspunkt?

- Som jeg har fået det oplyst, var der 10 meter imellem de to ansatte, da overfaldet skete, oplyser Nina Eg Hansen, uden hun kan fortælle, hvordan og hvor hurtigt overfaldet skete.

175 ansatte

Københavns Kommune har sørget for krisehjælp til såvel beboere, som ansatte og pårørende.

Der er et personale på 175 på Center Lindegården til at tage sig af 245 beboere.

Hør, hvad anklager Kristian Kirk sagde efter grundlovsforhøret lørdag. (Video: Rasmus Flindt).

1 af 2 Der er tale om en meget syg mand, siger Nina Eg Hansen, direktør i Københavns Kommunes socialforvaltning, om drabsmanden. (Foto: Københavns Kommune)
2 af 2 En ansat på Center Lindegården blev fredag aften dræbt af en beboer. (Foto: Kenneth Meyer)
49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere