Drømmen: Fru Fock, for en kort bemærkning

Alternativets spidskandidat i Østjyllands Storkreds er glad for sit efternavn, men fortæller at hun ikke har nogen valgplakater med teksten 'Fock Alternativet'.

Skulle Alternativets spidskandidat i Østjyllands Storkreds, kan Folketingets formand godt forberede sig på at skulle præsentere 'Fru Fock, for en kort bemærkning'. Foto: josephinefock.dk.
Skulle Alternativets spidskandidat i Østjyllands Storkreds, kan Folketingets formand godt forberede sig på at skulle præsentere 'Fru Fock, for en kort bemærkning'. Foto: josephinefock.dk.

- Fru Fock, for en kort bemærkning.

Sådan lyder drømmen for Alternativets spidskandidat i Østjyllands Storkreds, Josephine Fock. Det fortæller hun med et glimt i øjet, da Ekstra Bladet ringer hende op.

I hvert fald, da vi lige har talt os lidt ind på hinanden.

- Har du en ide om, hvorfor jeg ringer til dig? spørger vi som det første.

- Nej... Altså handler det om vores gode målinger?

Se også: Engell: Konservatives problem er, at Pape ikke kan samle noget op

- Det kunne det godt have været. Men det er det ikke.

- Så er jeg blank.

- Det er noget med dit navn...

- Nårh... haha, godt. Jamen fyr løs.

Se også: Tastefejl gav chokmåling

- Har du hørt nogen kommentarer om dit navn?

- Nej, ikke ud over, at man kan lege med ordene. Så jeg er glad for mit navn.

- Hvordan mener du?

- Man kan sige, 'Fock for en god kommentar'. Eller drømmen er jo, at jeg kommer på talerstolen første gang i Folketingssalen og hører: 'Fru Fock, for en kort bemærkning'. Det ville simpelthen være så fedt.

Foto: Anton Unger. Dansk politik - 1. jun. 2015 - kl. 08:11 Måling: Første røde føring

- På den måde, er jeg rigtig glad for mit navn.

- Ha ha, nårh ja. Det kan jeg godt se. Det er også meget bedre end mit. Så ville de bare skulle sige: 'Det-Sverre'. Det er jo trods alt lidt bedre med dit navn.

- Ja, det har været vores familienavn i mange år, og vi stammer fra en stor gruppe, der udvandrede fra Tyskland for fire generationer siden. Mange kom til Sverige og en gruppe kom til Danmark, hvor vi ikke er så mange. Min fars familie var ikke så stor.

- Jeg er nødt til at spørge dig, hvad der står på din valgplakat?

- Der står Josephine Fock.

Lars Løkke og Helle Thorning brugte for meget af aftenen på at være enige med hinanden, lyder det fra Hans Engell. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Dansk politik - 31. maj. 2015 - kl. 22:37 Engells dom: Jammerlig tal-krig uden vinder

- Ok, så der står ikke 'Fock Alternativet' på nogle af dem?

- Nej, det havde ellers været meget sjovt, men jeg tænker, at stregen går der.

- Har du været udsat for nogen, der har lavet sjov med dit navn?

- Ikke endnu, men jeg glæder mig sådan til at blive behandlet godt i ATS (Politikens bagside - og ja, naturligvis er det Politiken, red.).

Hans Engell langer ud efter Uffe Elbæk. (Foto: Ole Steen) Dansk politik - 28. maj. 2015 - kl. 21:09 Tag dig dog sammen, mand

- Og det passer godt, hvis folk synes, at det er lidt sjovt, for det passer med vores værdi om humor. Jeg har da glædet mig til det her. Den skulle jo komme på et eller andet tidspunkt. Folk har været så pæne og høflige, men jeg tænkte, at den da snart måtte komme.

- Som min ældste kollega på den politiske redaktion altid siger, så er vi her på Ekstra Bladet for at hjælpe...

- Ha ha, ja. Det er fantastisk.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere