Drømte om at blive politiker

Mads Holger drømte om at blive folketingspolitiker og stillede op til sidste folketingsvalg for de konservative. Men før den var kommet i gang, var karrieren forbi

Mads Holger på Christiansborg i forbindelse med sidste års folketingsvalg. (Foto: Joachim Ladefoged)
Mads Holger på Christiansborg i forbindelse med sidste års folketingsvalg. (Foto: Joachim Ladefoged)

Debattør, forfatter, festarrangør, playboy. Mads Holger havde mange kasketter og skiftede konstant mellem dem.

Og den nu afdøde 38-årige drømte også om at krone sin karriere med en titel som konservativ folketingsmand.

Mads Holger stillede i 2015 op til folketingsvalget som kandidat for de konservative. Og allerede ved annonceringen af sit kandidatur stod det klart, at de konservative havde fundet sig et alternativ bud på en politiker.

Ondt blod

- Jeg er et af de få mennesker i Danmark, der har optrådt i både Billed Bladet og Tidehverv. Jeg har ikke haft en tilværelse, der minder om prototypen på en folketingskandidat. Det er klart, sagde Mads Holger i et interview med Berlingske.

Mads Holger er død

Valgkampen endte imidlertid i ondt blod mellem den debuterende politiker og Det Konservative Folkeparti.

Kort efter valget sidste sommer blev Mads Holger truet med eksklusion fra det parti, han netop havde ført valgkamp for.

- Det handler om, at han ikke er loyal nok og ikke bakker partiet op. Han har stået for en generel kritik af partiet i medierne midt i en valgkamp, og det har ikke ligefrem hjulpet, sagde den konservative partisekretær Søren Vandsø dengang til TV2 News.

Inden en egentlig eksklusion trådte i kraft, valgte Mads Holger dog selv at forlade partiet. I en pressemeddelelse skrev Mads Holger, at han var blevet forsøgt underløbet af de konservative, og at han ikke 'færdes, hvor jeg ikke er velkommen', hvorfor han meldte sig ud friviligt.

'Jeg ved, at en hel partiorganisation har forsøgt at minimere mig til en useriøs charlatan, der illoyalt talte partiets negative udmeldinger imod, men jeg er stolt af, at vi dette til trods forsøgte at definere Danmark på en positiv vis med alle de ting, som vi her til lands har at være stolte af og fælles om.'

Revsede eget parti

Forud var gået en hel valgkamp, hvor Mads Holger i stærke vendinger havde kritiseret det nødlidende Konservative Folkeparti, der endte med kun seks mandater på valgaftenen. Hvoraf Mads Holger ikke var et.

Til gengæld kunne den konservative ledelse med stor frustration næsten dagligt se Mads Holger lange ud efter det gamle parti. Ofte med farverige talemåder.

- Jeg vil gerne hjælpe det her parti, men føler mig lidt som lægen, der ankommer til den døende patient, som så slår ud efter lægen i sin febervildelse, sagde Mads Holger eksempelvis til Politiken.

Og på sin blog i Berlingske sammenlignede han de konservative med håndbold.

'Det Konservative Folkeparti lider at et håndboldsyndrom. Dette skal forstås således, at vi betragter os selv som en verdenssensation, når vi vinder i håndbold. Imidlertid har ingen herhjemme rigtig ofret opmærksomhed på, at denne sportsgren, som vi selv har opfundet, slet ikke eksisterer i resten af verdens bevidsthed. Den virkelige verden er fløjtende ligeglad med håndbold, og sådan risikerer det også at ende med det Konservative Folkeparti, dersom der ikke handles nu.'

Det Konservative Folkeparti mindes dog i dag deres tidligere folketingskandidat på Facebook.

Mads Holger begik mandag selvmord i sin families sommerhus.

Mads Holger: Jeg er blevet modarbejdet af partiet

De Konservative vil sparke Mads Holger ud

Mads Holger: Jeg er lægen - mit parti er en døende patient

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-05 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.